Bling-bling og mammon til eliten

Bling-bling og mammon til eliten

Forfattere: 
Oliver Graner Sæbye, Laila Lildballe, Anne Skjerning, Sarah Wykes, Maren Urban Swart og Peter Bengtsen (ansv.)
Tema: 
Undertema: 
Firma: 
Land: 
Fester med kulørte drinks og biler i millionklassen udgør væsentlige poster på det angolanske statsbudget. Det krydret med favorisering af eliten gør landet til et af de mest ulige i verden.

Efter parlamentsvalget i september 2008 blev de valgte parlamentsmedlemmer ikke kun belønnet med en stol i parlamentet, men fik oveni hatten 150.000 dollars til indkøb af en bil og andre private formål. Omkostningerne løb op i 33,9 millioner dollars.

Men her stopper udgifterne til parlamentets bilpark langt fra. Parlamentarikerne skulle også have biler, de kunne bruge i deres officielt arbejde. I 2010 blev der derfor afsat 35,7 millioner dollars til indkøb af 210 BMWer af modellen 535i.

Udover en hang til dyre biler, er der også plads på statsbudgettet til udgifterne til parlamentarikernes årlige julecocktailfest, der både i 2009 og 2010 løb op i den nette sum af 2,5 millioner dollars.

Penge til nedlagt embede

Kigger man et andet sted i budgettet opstår der forvirring omkring bevillingerne til premierministeren. Denne position blev nedlagt i februar 2010 - i stedet blev posten som vicepræsident oprettet - alligevel modtog det nu ikke-eksisterende kontor for premiereministeren 78,5 millioner dollars i 2010. Hvorimod afdelingen for den nyudnævnte vicepræsidentens kun fik 7,8 millioner dollars at jonglere med.

Det er dog ikke kun på dette område, at tallene ser skumle ud, også regeringens forbindelse til erhvervslivet trækker spor af økonomisk spekulation.

"Erhvervslivet fortsætter med at favorisere personer med forbindelse til regeringen; ministre og andre højtrangerende embedsmænd ejer ofte åbenlyst dele af selskaber, der bliver reguleret eller driver forretning med deres respektive ministerier," står der i US State Department rapport om menneskerettigheder fra 2009.

Rapporten fastslår, at korruption i den angolanske regering er udbredt, og de implicerede parter bliver stort set aldrig stillet til ansvar.

Tvivl om et stop for korruption

Det internationale samfunds korruptionsstempling af Angola fik i 2009 præsident Jose Eduardo Dos Santos til at erklære, at der fra nu af ville være nultolerance over for korruption blandt regeringens medlemmer og MLPAs parlamentsmedlemmer. Året efter var det dog uklart, om præsidentens ord stod til troende.

"Præsident Eduardo dos Santos har bebudet en national kampagne mod korruption, og der er rejst tiltale mod et par højtstående embedsmænd, men det er uklart, om der er taget reelle skridt for at gøre noget ved korruption og uigennemsigtighed. Angolas økonomi er fortsat stærkt koncentreret i hænderne på en lille, politiske elite, og forbedringer af den situation vil kræve en enorm indsats for at styrke institutioner og øge gennemsigtigheden," fremgår det af OECDs African Economy Outlook 2010.

Økonomisk motiv

Journalist Suzana Mendes fra avisen Angolese betragter mere præsidentens udtalelse som en del af et magtspil end som udtryk for en reel holdningsændring. Hun forudser, at Dos Santos vil bruge kampagnen til at anklage andre fremtrædende medlemmer fra sit eget MPLA parti for korruption og dermed underminere deres potentielle fremgang i partiet.

Spørgsmålet er også hvor tungtvejende et økonomisk motiv Dos Santos havde for sin afstandtagen til korruption. To dage efter hans udmelding, godkendte IMF et lån på 1,4 milliarder dollars til Angola.