Danske penge i giftig guldmine i Guatemala

En ung maya-kvinde på kantet af Marlin minen. Foto: Sean Hawkey 2012.
En ung maya-kvinde på kantet af Marlin minen. Foto: Sean Hawkey 2012.
Kvinde med barn på ryggen vasker tøj tæt ved Marlin minen. Foto: Sean Haw
Kvinde med barn på ryggen vasker tøj tæt ved Marlin minen. Foto: Sean Haw
Udsigt over Marlin-minen. Foto: Sean Hawkey 2012.
Udsigt over Marlin-minen. Foto: Sean Hawkey 2012.
Udsigt over sø med affaldsvand fra minen. Foto: Sean Hawkey 2012.
Udsigt over sø med affaldsvand fra minen. Foto: Sean Hawkey 2012.
Ung kvinde i floden tæt ved Marlin-minen. Foto: Sean Hawkey 2012.
Ung kvinde i floden tæt ved Marlin-minen. Foto: Sean Hawkey 2012.
Foto: Sean Hawkey 2012.
Foto: Sean Hawkey 2012.

Danske penge i giftig guldmine i Guatemala

Fakta: Marlin-sagens udvikling

  • I sommeren 2010 krævede en inter-amerikansk kommission for menneskerettigheder, IACHR, Marlin-minen lukket, indtil dens påvirkning af 18 forskellige Maya-samfund blev vurderet. 
  • Goldcorp og Guatemalas myndigheder valgte efterfølgende at ignorere påbudet og meddelte i stedet, at minen ikke udgør nogen trussel mod de lokale samfunds vandforsyning og sundhed.
  • På Goldcorps generalforsamling i marts 2011 stillede en række NGO’er et forslag til aktionærerne om, at stemme for den midlertidig nedlukning af minen som IACHR havde påbudt. Kun seks procent af aktionærerne stemte ja til forslaget. Ingen danske investorer var iblandt dem.
  • Lige før jul i 2011 meddelte IACHR, at påbuddet var annuleret.
  • I februar 2012 skrev tre af FNs særlige rapportører en kritik af IACHRs beslutning: “Denne omstødelse efterlader de atten oprindelige samfund udsatte og reelt forsvarsløse overfor minens påvirkninger af miljø og menneskerettigheder”, skriver de i et fælles brev, og fortsætter: “Uden ordren om at stoppe projektet, er der intet incitament til at sikre, at Guatemalas regering beskytter de lokales rettigheder og udfører de nødvendige undersøgelser.”

 

 

Forfattere: 
Anne Skjerning
Land: 
Danske investorer tror på, at de kan hjælpe med at stoppe minens forurening gennem dialog, selvom ejeren har overhørt et regulært påbud om at lukke minen indtil dens påvirkninger er kortlagt.

40 millioner kroner har fire danske pensionsselskaber og to investeringsforeninger tilsammen investeret i canadiske Goldcorp, som har været i etisk stormvejr, siden firmaet startede udvinding af guld fra en guldmine i Guatemala kaldet Marlin. Goldcorp har nægtet at følge en international menneskeretskommissions påbud om at lukke minen til dens miljøpåvirkning blev undersøgt. I stedet for at trække pengene ud af firmaet siger PFA, Danske Bank, Nykredit og PenSam, at de bidrager til en løsning gennem såkaldt aktivt ejerskab.

Èn investor - SamPension - har valgt at sælge deres aktier i Goldcorp, efter DanWatch kontaktede dem om sagen.

Drikkevand med arsenik

Marlin-minen ligger i Guatemalas vestlige højland, klos op og ned af en række maya-indianske samfund. I 2005 startede udvindingen af guld, og det er ikke gået ubemærket hen.
Som i andre industrielle miner udvindes guldet ved hjælp af kemikaliet cyanid. Processen skaber tonsvis af stenaffald, som blandt andet indeholder tungmetaller som bly, zink og arsenik. Det betyder, at en række farlige stoffer kan sprede sig og forurene jord og vand, hvis ikke det håndteres ordentligt.

I Marlin-minens tilfælde viste problemerne sig tidligt. Allerede i 2006 viste en undersøgelse fra amerikanske E-Tech International, at vandet ved nogle af minens affaldspladser indeholdt tre gange så meget cyanid, ti gange så meget kobber og tyve gange så meget kviksølv, som Verdensbanken an­befaler.

I 2010 viste en ny undersøgelse fra universitet i Michigan, at de lokale mayaer i nærheden af minen havde et højere indhold af kviksølv, kobber, arsenik og zink i deres urin og mere bly i deres blod end personer bosat syv kilometer fra minen. De giftige stoffer kan give kræft, hjerneskader og andre alvorlige sygdomme.

Ifølge Goldcorps egne tal er indholdet af arsenik steget med 400 procent i nogle vandbrønde omkring minen, siden driften startede. I nogle brønde er niveauet 25 gange over, hvad WHO anbefaler.

Investorer: Aktivt ejerskab er løsningen

Hos mange danske investorer er aktivt ejerskab det nye sort. Det ville være så let at sælge ud af aktier i problematiske firmaer, lyder argumentet. Det er mere ansvarligt at blive og prøve på at gøre en forskel. Og det er netop, hvad de fleste danske investorer i Goldcorp har valgt at gøre. I stedet for at sortliste Goldcorp, som mange i branchen gør med producenter af klyngevåben, har de sat firmaet til etisk observation. Danske Bank, Nykredit, PFA og PenSam forklarer, at de samtidig er i dialog med Goldcorp, enten selv eller gennem en etisk rådgiver.

“Alene i 2011 har vores rådgiver været i kontakt med Goldcorp tyve gange, og i denne uge besøger de minen og taler med lokale FN-repræsentanter og NGO’er," fortæller Søren Larsen, som er chef for ansvarlig investering i Nykredit.

Chef for Socialt Ansvarlige Investeringer i Danske Bank, Thomas H. Kjærgaard, siger, at presset fra etiske investorer har sikret, at Goldcorp i 2010 fik gennemført sin første uafhængige undersøgelse af minens påvirkning af de lokales menneskerettigheder.

Sune Skadegaard Thorsen, som er ekspert i erhverv og mennenskerettigheder, mener, at mange danske investorer tænker mere på processen end hvad den medfører, når de udøver aktivt ejerskab.

"Det, investorerne gør, har meget fokus på processen og dialogen i sig selv. De nyeste standarder fra FN, kaldet UN Guiding Principles, siger, at indhold og resultater skal vægte tungere," forklarer Sune Skadegaard Thorsen.

"I tilfældet med Marlin-minen har investorerne faktisk fået en gave, fordi FNs særlige rapportører er gået ind i sagen. De er uafhængige eksperter, som investorerne bestemt bør lytte til."

Åbenhed skader dialogen

Det er ikke let at få de danske investorer til at fortælle præcist hvilke krav, de stiller til Goldcorp, og hvad de har opnået gennem dialog med firmaet.

“Selve dialogprocessen og de selskaber vi har dialogen kørende med - der holder vi kortene ind til kroppen,” siger Thomas H. Kjærgaard fra Danske Bank.

PenSam forklarer tilsvarende, at de mener åbenheden kan skade dialogen.

Nykredit har været mest konkrete og fortalt, at de lige nu efterlyser Goldcorp og myndighedernes dokumentation for deres påstand om, at minen lever op til kravene. Nykredit vil ikke på forhånd lægge sig fast på, hvadder sker, hvis de ikke får den dokumentation. “Vi kan ikke udelukke, at det ender med, at vi sælger,” siger Søren Larsen fra Nykredit.