Fiskeriaftale med EU gavner Mozambique minimalt

1 af 1

Fiskeriaftale med EU gavner Mozambique minimalt

Dokumentation: 
Forfattere: 
Carsten Terp, Jeppe Wohlert, Sarah Dieckmann, Tue Lindqvist, Trine Nygaard Nielsen & Peter Kallash (ansv.)
Tema: 
Land: 
EU's fiskeripartnerskabsaftale med Mozambique giver EU's egne fartøjer muligheden for at fange tun i Mozambiques farvande mod kompensation til landets Fiskeriministerium.

Udover den økonomiske byttehandel pålægger partnerskabsaftalen fra 2007 EU ”at promovere ansvarligt fiskeri i den mozamibiquiske fiskerizone med henblik på at garantere bevarelsen af bæredygtigudnyttelse af fiskeressourcer og udviklingen af Mozambiques fiskerisektor”.

Fiskeriaftalerne skal dog ikke forveksles med udviklingsbistand. De forhandles på plads under stærkt konkurrenceprægede forhold med EU som en både erfaren og hård forhandler.

EU-fartøjerne fisker i Mozambiques farvande, hvor de nationale fartøjer ikke kommer ud. Fiskene sejles direkte til andre markeder, så udover licensbetalingen gennem fiskeriaftalerne bidrager EU-fartøjerne ikke til Mozambiques nationale økonomi, hverken gennem job, fisk til det nationale marked, fisk til forarbejdningsindustrien eller gennem nogen anden merværdi.

Mozambique har mangeårige kontrakter med de spanske tunfiskeriorganisationer ABANAC og OPAGAC, der i 2008 blev taget for piratfiskeri i Seychellernes farvande.