Det er morgen på Agbogbloshie losseplads, hvor himlen tilmales af store brammer af tyk sort røg, og den bitre lugt af brændt plast svier i næsen. Det er her udtjente computere i nogle tilfælde ender, når pladsen på skrivebordet er blevet overtaget af en overlegen artsfælle. En plads, der i takt med den teknologiske innovation, oftere og oftere skifter beboer.
Ifølge FNs Basel-konvention er det ulovligt at eksportere farligt affald, herunder elektronisk affald, til Ghana og alle andre ikke OECD-lande. Alligevel foregår den illegale transport af elektronisk affald til udviklingslande som Ghana, der ikke har tilstrækkelig infrastruktur eller mekanismer til at rumme og håndtere det farlige affald.
Alene i Ghanas hovedhavn, Tema Port, lander hver måned 600 40-fods containere med brugt elektronik, der primært består af computere, fjernsyn og køleskabe. Omkring en fjerdedel kommer på hylderne hos lokale forhandlere, mens resten er i så dårlig stand, at genoplivningsforsøg ikke kan betale sig. I stedet bliver det dumpet på Ghanas største losseplads, Agbogbloshie. I de meterhøje dynger på lossepladsen har DanWatch og Greenpeace fundet computere fra danske kommuner og offentlige institutioner.
Affald på u-lands regning
Spørges der ind til landets 98 kommuners håndtering af brugt elektronik, tegner der sig et uensartet billede, og 68 formår ikke at komme med et fyldestgørende svar. Det viser en netop offentliggjort undersøgelse foretaget af DanWatch.
- Håndtering af kommunernes brugte it er præget af manglende overblik og dårlig kontrol. Flertallet afleverer tilsyneladende deres brugte it på genbrugspladserne og undgår derved at betale for oparbejdningen. Kun 16 kommuner oplyser, at de har betalt for at få oparbejdet deres aflagte it, lyder DanWatchs konklusion.
DanWatch kan dokumentere, at blandt andet computere fra den tidligere Slangerup Kommune, Frederikssunds Gymnasium og AMU-center Nordvestsjælland er endt på de evige elektroniske jagtmarker i Ghana. Om de var funktionsduelige computere, da de blev sendt til Ghana og er blevet brugt på et kontor i landet, eller om de var defekte og blev sendt direkte ud på Agbogbloshie, er ikke til at vide, men resultatet er det samme.
- Uanset hvad er det da tankevækkende, at det er et u-land, der kommer til at stå med de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af kommunernes el-affald, påpeger redaktør på DanWatch, Anne Skjerning.
Uenighed mellem styrelsen og Kommunernes Landsforening
Hos Miljøstyrelsen mener man dog, at rammerne for kommunernes håndtering af brugt it fungerer.
- Større mængder affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra en kommune er erhvervsaffald. Det må ikke afleveres på de kommunalt udpegede indsamlingssteder for elektronikaffald fra husholdninger. Kommunen kan aflevere det til producenten som følge af producentansvaret eller selv sørge for at aflevere det til en godkendt affaldsbehandler eller indsamler, siger Lis Vedel, funktionsleder med ansvar for producentansvarsordningen hos Miljøstyrelsen.
Samme holdning deler Kommunernes Landsforening ikke, og derfor vil de nu kontakte miljøministeren for at få en drøftelse af ansvarsfordelingen ved indsamling af el-skrot.
"The Hidden Flow" - DanWatch 2008.
