- De kom med deres lastbiler, 20 om dagen kunne der komme, så rydningen gik stærkt. Deres bæltekøretøjer var der til at gå forrest. Oktober, november, december og januar var de her, forklarer Jude Nghain.

Mens han fortæller om, hvordan tømmervirksomheden Kieffer på fire måneder forvandlede skoven omkring landsbyen Sagbayeme i den centrale del af Cameroun, står han uroligt og fægter med armene over hovedet. For ud over heden og luftfugtigheden er en konstant sværm af tørstige fluer med til at gøre ophold her ude i skoven temmelig anstrengende.

Jude Nghain kommer fra det engelsktalende og fattigere nordlige Cameroun og arbejder på daglejervilkår her i en af Sagbayemes plantager. Så det er nok derfor, han kan grine lidt af det hele.

- Folk i landsbyen er bange. Når de (repræsentanter for tømmervirksomheden, red.) kommer og giver - lad os sige - drinks til eliten, har den almindelige mand ikke noget at skulle have sagt.

Men han fortæller også, at mange i landsbyen ser skovrydningen som en gevinst, for nu kan de lave plantager rundt om de veje, som rydningskøretøjerne har efterladt. Han griner af dem, for han ved godt, at træet er rigtigt mange penge værd.

Vi er i Cameroun for at se, hvordan den illegale skovfældning foregår - ifølge OECD var halvdelen af det træ, der forlod Cameroun i 2007 ulovligt, og EU er den største køber af træ fra landet. Den illegale skovrydning giver ingen eller kun ringe indtjening til lokalsamfund og stat samtidig med at skov, fauna og levevilkår ødelægges.

Et typisk eksempel

En lokal udviklingsorganisation, Centre pour l'environnement et le développement (CED), har taget os med ud til Sagbayeme for at se et 'typisk eksempel på ulovlige aktiviteter'. CED har specialiseret sig i at overvåge skovene og informere folk i landsbyerne om deres rettigheder ifht. den skov, der omgiver dem. De kan for eksempel konstatere, at flere af de efterladte stubbe i området er mindre end de lovmæssige 80 cm i diameter, der skal sikre at de små træer efterlades, så skoven med tiden genetableres.

Efter at have talt med Jude, tager vi ind til landsbyen og kontakter den lokale leder, Bitja Guilaume. Han vil gerne tale med os, for også han føler sig snydt af Kieffer. Godt nok fik landsbyen 2.000 CFA (23 kroner) per kubikmeter træ, men den vej og den bro, som det var aftalt, at virksomheden skulle efterlade til landsbyboerne blev aldrig etableret tilfredsstillende. Jude har vist os broen. Den består af et par væltede træstammer og en bunke grus og har sandsynligvis to års levetid.

Det er indskrevet i Camerouns lovgivning vedrørende skovdrift fra 1994, at virksomheder og landsbyer skal indgå aftaler om 'lokale udviklingsprojekter', når fældningen foregår i såkaldte 'community forests'. Der er altså ikke bare tale om 'good will'-projekter.

Bitja Guilaume bliver også lang i ansigtet, da en fagmedarbejder fra CED fortæller ham, at mindsteprisen for den type træ, Iroko, der vokser omkring landsbyen ifølge loven er tæt på 100.000 CFA (1.100 kroner) per kubikmeter.

De efterladte stammer, der lå bag Jude ude i skoven, er blevet stemplet med nogle koder, som skal hjælpe myndighederne til at kunne spore træets oprindelse. Men samme fagmedarbejder fra CED kan oplyse, at den kode, der er anvendt, ikke svarer til dette område, men til et område cirka 15 kilometer herfra. Dér hvor koden passer til, er der ikke flere træer, så Kieffer fælder altså træer her udenfor Sagbayeme helt åbenlyst uden såkaldte koncessionsrettigheder .

Ingen sanktioner

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kieffer, og at virksomheden efterlader disse stammer, der i sig selv er klare beviser på illegal skovbrug, kan være svært at forklare. Men CED's generalsekretær Samuel Nguiffo mener, at eksemplet fra Sagbayeme udmærket illustrerer, at Cameroun har en forholdsvis avanceret skovlovgivning, der i dette tilfælde brydes i hvert fald tre gange, men at det kniber med implementeringen:

- Det, der stadig mangler, er sanktioner overfor virksomhederne. Ingen virksomheder, der har brudt skovlovgivningen, er for alvor blevet straffet for det. Af og til får en virksomhed en bøde, men loven giver mulighed for at sende virksomhedsejere i fængsel - det er aldrig sket. Loven siger, at virksomheder kan blive frataget retten til at rydde skov - det er aldrig sket. Selv ikke når virksomhederne har været dybt involveret i alvorlige illegale aktiviteter og er blevet taget i det flere gange, siger Samuel Nguiffo.

Han har også en forklaring på, hvorfor myndighederne er så tilbageholdende overfor virksomhederne.

- Første grund er at regeringen ønsker at tiltrække udenlandske investeringer, og de gør hvad de kan for at beskytte dem. At sætte folk i fængsel, som har investeret penge i landet, vil sende et negativt signal til potentielle investorer. Den anden grund - og sikkert den vigtigste - er korruption. Hvis systemet er korrupt, er det nemt at forestille sig, at virksomheder involveret i illegale aktiviteter kan købe sig ud af sanktioner.

Træet fra skovene omkring Sagbayeme har altså fine stempler, der 'dokumenterer' træets lovlige oprindelse, og vil altså fint kunne entrere Danmark, også efter EU's krav til lovlighed træder i kraft i 2011 - det såkaldte FLEGT-program. Og det udstiller den svaghed ved programmet, at man sætter for stor lid til lokale myndigheder, der reelt ikke har kapaciteten til at løfte opgaven, påpeger Samuel Nguiffo.

- At underskrive en aftale er én ting, at implementere den er noget andet. Og vi skal gøre os meget umage med, at implementeringen bliver effektiv, før FLEGT for alvor kan bidrage til at bekæmpe illegal tømmer her i landet, siger han og uddyber:

- Udfordringen bliver at skulle monitorere alt, hvad der foregår i skovsektoren. Det er en gigantisk opgave, især fordi mange af virksomhederne vil gøre, hvad de kan, for at skjule deres illegale aktiviteter. Derfor må alle lokalsamfund, alle lokal-administrationer og alle ngo'er samarbejde om at monitorere skovene, hvis vi bare skal have en chance for at kontrollere, hvad der foregår i skovsektoren. Det er en gigantisk opgave.