"Da regeringen ødelagde vores huse, blev vi placeret her. Det skulle være midlertidigt, og vi ville få kompensation. Men i dag fem år efter forflytningen, har vi ikke modtaget noget. Vi bor nu her og lider," fortæller Paolo, som er talsmand i Campapa Dois.
Campapa Dois er en sølle samling blikhytter. Her bor ca. 230 familier. Familierne har selv opført deres intermistiske hytter af forhåndenværende materialer, hovedsageligt bølgede blikplader. Væggene er hullede, og tagene ser ikke ud til at kunne holde vandet ude, når regntiden kommer. Her er ingen vand, elektricitet eller skole i nærheden. Og de har ikke set noget til regeringen, siden den dag de blev tvangsforflyttet.
"Nu bor vi seks-syv mennesker eller flere i små blikhytter, der kun har ét rum. Dem der har råd til mad, skal gå meget langt for at købe ind, og børnene har ingen skole at gå i her," siger Paolo. Han bor selv i den største hytte i Campapa Dois med sin kone og børn.
De mange kraner, halvtopførte villaer og nye motorveje i Luanda Sul er et eksempel på, hvem genopbygningen af landet gavner. Siden borgerkrigens afslutning er der ifølge regeringen gjort mere for at bygge veje, skoler, hospitaler, mv., men i Campapa Dois - og mange andre steder - har indbyggerne intet set til regeringens initiativer. Altså udover de nye villaer som nu ligger, hvor deres egne huse lå før.
"Vi er ikke de eneste tvangsforflyttede i Luanda Sul. Der er mange andre familier, mindst 750 bare her omkring. Mange har intet arbejde og intet at leve af, mens andre har job lige som jeg, men ikke længere har et hus," siger Paolo.
"Vi har vundet en sag ved domstolen, der siger, at regeringens bygherre, som ødelagde vores hjem, skal bygge nye huse til os. Nu er der blevet bygget huse, som vi skulle bo i. Men i stedet for at husene blev givet til vi tvangsforflyttede, blev husene givet til bekendte af bygherren," siger Paolo.
Paolo uddyber problematikken:
"Nogle af dem, der arbejder for regeringen, har mange penge, adgang til at stjæle diamanter og tjener godt. Når de får at vide, at der her skal bygges huse til fattige, spørger de ‘hvilke fattige?’ og køber grundene eller husene til deres familier i stedet," forklarer Paolo.
