Sulteløn for din Playstation

Foto: Recompose, Flickr
Foto: Recompose, Flickr
1 af 1

Sulteløn for din Playstation

Land: 
Elektroniske forbrugsvarer er efterspurgt som aldrig før. Men i Kina, hvor langt de fleste spillekonsoller, MP3-afspillere og mobiltelefoner produceres, arbejder de ansatte under umenneskelige forhold med illegalt overarbejde og urimeligt lave lønninger.

I det moderne samfund er mobiltelefonen uundværlig, den bærbare computer på sin plads i tasken og den umiddelbare underholdning altid tilgængelig i den smarte mobiltelefon eller den nyeste playstation. 

På en række fabrikker i Kina udfører arbejdsomme kinesere dagligt hårdt arbejde, for at kunne levere elektronisk udstyr til blandt andre Apple, Motorola, Philips og Sony. Det har det europæiske projekt makeITfair netop udgivet deres anden rapport om.

I 2009 udgav makeITfair deres første kritiske rapport om arbejdsforholdene på fire fabrikker i Guangdong provinsen baseret på research fra 2008. Fabrikkerne Celestica Technology, Flextronics International (inklusiv Vista Point Technologies/Multek) og Hong Fu Jin Precision of Foxconn leverer alle elektronisk udstyr og komponenter til nogle af verdens største elektronik virksomheder. Nu, to år efter den første rapport, har makeITfair igen set de fire fabrikker efter i sømmene. Ved en re-eksaminering af arbejdsforholdene på de fire fabrikker fremgår det, at en række forbedringer er trådt i kraft rundt om på fabrikkerne. 

Men forbedringerne har langt fra ført til optimale forhold, og vigtige kritikpunkter er stadig synlige. Researchen fra 2008 viste, at de kinesiske arbejdere på de fire fabrikker blev nægtet en række af deres basale rettigheder. På trods af forbedringer, fremgik det af rapporten i 2008, at de basale lønninger var umenneskeligt lave. Da makeITfair igen i 2010 kiggede på lønforholdene, havde alle fire fabrikker hævet basislønnen med omkring 20-40 procent. En arbejdstager på fuld tid får nu mellem 1080 og 1243 yuan eller 124-142 euro. De bedst lønnede får altså en løn, der svarer til cirka 250 kroner om ugen, hvilket stadig er en meget ringe løn at skulle leve for i Kina.

I 2008 benyttede fabrikkerne sig flittigt af unge studerende under 18 år. Ansat som praktikanter har disse studerende ikke samme vilkår som fastansatte. Hvor en enkelt fabrik i 2010 havde reduceret antallet af praktikanter betydeligt, havde andre mere eller mindre bibeholdt niveauet fra 2008.

Ligesom i 2008, fremsatte alle fabrikker i 2010 stadig krav om, at jobansøgere måtte gennemgå lægeundersøgelser forud for ansættelse. Men hvor det i 2008 fremgik, at de ansøgere der viste sig Hepatitis B positive, blev afvist som ansøgere på mindst tre af de fire fabrikker, havde alle fabrikkerne i 2010 indført strenge politikker imod at teste for Hepatitis B. Diskrimination på baggrund af en sygdom, som omkring 10 procent af den kinesiske befolkning bærer, var altså på stærk tilbagegang på de to år, der gik mellem de to undersøgelser.

Faglig organisering og en generel mangel på kendskab og tillid til fagforeninger er et gennemgående problem i de to rapporter. I Kina har fagforeningen All China Federation of Trade Unions (ACFTU) mere eller mindre monopol på fagforeningsmarkedet. I følge makeITfair er ACFTU kontrolleret af det kommunistiske parti. ACFTU har ry for at bruge flere kræfter på at være loyal overfor regeringen og arbejdsgiveren i stedet for at repræsentere arbejdstagerne. MakeITfair udførte interviews med arbejdstagere fra alle fire fabrikker omkring deres holdning til fagforeninger. Alle de adspurgte vidste enten ikke, om der var en fagforening de kunne tilknyttes, eller betragtede den som værende til fordel for arbejdsgiveren. MakeITfair konkluderer, at det er usandsynligt, at mere dybdegående forbedringer og mærkbare ændringer vil træde i kraft, før kendskabet og tiltroen til fagforeninger forbedres.

Læs Finnwatchs rapport her og læs mere om projektet makeITfair her.