Hvis du vil investere dine penge i Sverige, tilbyder flere af landets største banker at lade dine penge yngle ved at investere dem i fødevarer. Det er der mange, som har gjort, så der lige nu er investeret cirka 2.940.000.000 svenske kroner - knap 3 mia. kr. - i fødevarer hos Handelsbanken, SEB og Nordea.
Ligesom DanWatchs undersøgelse af danske banker viste, fortæller bankerne i Sverige dig heller ikke, at denne type investeringer er med til at skubbe priserne på mad i vejret. Ifølge Verdensbanken og FN er fødevarespekulation med til at øge prisstigningerne på basale fødevarer såsom hvede og majs.
Under fødevarekrisen i 2008 nåede priserne på fødevarer et uset højt niveau og skubbede 100 millioner mennesker ud i sult og ekstrem fattigdom. Det samme gjorde omfanget af spekulation i fødevarepriser. Efter krisen faldt fødevarepriserne drastisk, men er i 2011 igen nået på niveau med topniveauet i 2008. På grund af de aktuelle prisstigninger er 44 millioner mennesker indtil videre skubbet i ekstrem fattigdom og sult.
Nordea dropper spekulationen
Hos Nordea, SEB og Handelsbanken er cirka 3 milliarder kr. investeret i strukturerede obligationer, der baserer sig på fødevarepriser. Oveni dette beløb kan lægges henholdsvis 1,2 milliarder kr. og 210 millioner kr. investeret i Danmark gennem Nordea og Danske Bank. Kun Swedbank har af de fem største banker i Sverige ikke tilbudt sine kunder at investere i sådanne finansprodukter.
Derudover kan man også investere i derivater såsom certifikater og warrants hos SEB og Handelsbanken.
Sveriges fem største banker profilerer sig på samfundsansvar og har alle tilsluttet sig FN’s Global Compact, som siger, at virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder og sikre, at de ikke medvirker til krænkelser af disse.
Ifølge FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne og FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder har alle mennesker ret til mad.
Men flere af storbankerne - SEB, Handelsbanken og Danske Bank - anser det ikke som et problem at spekulere i fødevarer. Bankerne inkluderer ikke fødevarespekulation i politikker for samfundsansvar og informerer ikke kunder om, at spekulation i sig selv kan medføre prisstigninger og -fald på fødevarer.
”Vi synes, at det er vigtigt at understrege, at der i forskningsverdenen aktuelt ikke er enighed om råvarerelaterede finansielle produkter påvirker priserne på de underliggende råvarer fra landbruget”, siger Cecilia Widebäck West, Head of Corporate Sustainability i SEB. Også Danske Bank mener, at der ikke entydige konklusioner, om at fødevarespekulation i sig selv kan forårsage prisudsving på fødevarer.
”Vi, efter at have studeret det tæt og nøje, ser ikke skadelige forbindelser mellem finansielle fødevareinvesteringer og stigende eller faldende fødevarepriser. Ingen troværdig uafhængig research har efter vores kendskab været i stand til at identificere kausalitet mellem aktivitet på finansmarkedet og fysiske fødevarers priser”, siger Magnus Strömer, Head of Commodities i Handelsbanken.
Nordea har derimod i sin årsrapport fra marts 2012 for ansvarlige investeringer offentliggjort, at banken ikke længere vil udbyde flere investeringsprodukter, der har basale fødevarer som underliggende aktiver.
“Vores beslutning er baseret på en række internationale analyser, der påviser en sammenhæng mellem øget spekulation på de finansielle markeder og volatile (og rekordhøje) fødevarepriser,” siger Klaus Fridorf, direktør for ansvarlige investeringer i Nordea.
Det betyder, at når bankens obligationer med de 130 mio. kr. og 1,2 mia. kroner investeret i henholdsvis dens svenske og danske afdeling udløber, får bankens kunder ikke længere mulighed for at investere i den slags finansprodukter.
