Mange spærrede øjnene op, da Statoil i 2006 introducerede den første benzin tilsat fem procent bioethanol akkompagneret af reklamer, hvor blomster og grønne farver væltede ud over skærmen. Med ét blev bilen transformeret fra en benzinsluger til en kørende græsplæne.
Hvad der virkede som et skridt i den rigtige retning blev hurtigt betragtet som en grøn fis i den berømte hornlygte, der blev understreget ved, at Forbrugerombudsmanden bad Statoil om at stoppe brugen af miljøudsagn i deres markedsføring på grund af manglende miljødokumentation.
Selv om miljøgevinsten ved brugens af bioethanol i Statoils benzin ikke kunne dokumenteres, blev det i juli 2010 lovpligtigt, at benzin og diesel solgt på danske tankstationer skal indeholde henholdsvis 5,75 procent bioethanol og 7 procent biobrændsel. Andelen af biobrændstof vil i de kommende årtier stige støt i takt med, at EU's reduktionsmål skal indfries.
To år forinden havde en række benzinselskaber til Børsen ellers udtrykt håb om at slippe for at anvende biobrændstoffer fremstillet af fødevarer. Ifølge Børsen skyldes benzinselskabernes modvilje mod salget af biobrændstoffer konklusionen i en rapport fra Verdensbanken. Den vurderede, at den stigende produktion af bioethanol havde fået de globale fødevarepriser til at stige 75 procent og dermed var hovedårsagen til den globale fødevarekrise. Benzinselskaberne ville i stedet stræbe mod at udvikle det såkaldte andengenerations-biobrændstof, som er baseret på affald og ikke fødevarer som eksempelvis majs og korn.
Sukker og hvede i hanen
Til trods for benzinselskabernes fine ambitioner er det i dag kun Statoil, der sælger benzin med 2.generations-biobrændstoffer. OK-Benzin, Shell og Q8 har det under udvikling.
”Den bioethanol, vi benytter, er fremstillet af fodermajs og hvede, der er dyrket i EU. Fordelingen mellem de to råvarer varierer fra leverance til leverance. De anvendte biokomponenter er godkendt som bæredygtige jf. EU’s bekendtgørelse nr. 1639 af 16/12/10. Vi er ikke specielt vilde med at bruge mad til brændstof, så vi har deltaget i en del forsøg med 2.generations-biobrændstoffer,” forklarer Lene Bonde informationschef hos OK-Benzin.
Også hos Q8 tanker billisterne fødevarer, når de hælder benzin på bilen.
”Størstedelen af den bioethanol, Q8 bruger, kommer fra Europa. En mindre del er fra USA. Bioethanolen er fremstillet af majs sukkerrør, sukkerroer og hvede. I den takt, det bliver muligt, vil vi erstatte 1.generations- bioethanol med 2.generation, som fremstilles af overskudsprodukter bl.a. fra landbruget. Vi lægger især vægt på, at 2.generations biobrændstoffer netop er produceret af restprodukter og dermed ikke er i konkurrence med fødevareproduktionen,” forklarer Jytte Wolff-Sneedorff, Kommunikationschef i Q8.
Manglende støtte bremser udviklingen
Brancheorganisationen Energi og Olieforum (EOF) mener at have svaret på, hvorfor benzinselskaberne ikke trykker speederen i bund, når det gælder udviklingen af 2.generations-bioethanol.
“Teknologien er der, men det skal gøre konkret og praktisk. Der skal mere end offentlige midler til at udviklet det, der skal også være et marked. Vi skal have effektiviseret produktionen i et stor skala anlæg, så det bliver levedygtigt,” siger energipolitiskchef i EOF Jacob Stahl Otte og fortsætter:
“Vi prøver på alle mulige måder at udvikle, men vi skal også holde hjulene i gang. Fra politisk hold burde man gøre mere. Vindmøllerne er udviklet, så brug i stedet for pengene der, hvor udfordringerne er størst, og hvor der er danske arbejdspladser og dansk teknologiudvikling. Giv offentlig støtte til det, som man eksempelvis gør ved afgiftsfritagelse på elbilerne. Samtidig kunne der stilles et krav om, at der minimum skal en vis procentsats 2.generation i brændstofferne.”
Hvorfor kan benzinselskaberne ikke selv være mere proaktive og investere i denne udvikling for at eliminere brugen af 1.generations-biobrændstof, som de udtrykte så meget bekymring for i 2008, spørger vi om:
“At investere i fabrikker er ikke noget vores selskaber gør. De håndterer benzinen og sælger det. De er købmænd, der lever af at købe en vare og gøre den tilgængelig for kunden. Hvis de investerede penge i fabrikker, der udviklede bioethanol, ville det gøre benzinen dyrere, priserne ville stige og forbrugerne ville køre til Tyskland og købe billigere benzin. Og det er ingen interesseret i,” siger energipolitiskchef Jacob Stahl Otte.
