Europa er verdens største importør af lædersko. I Danmark alene importerer vi årligt 28 millioner par sko fra udviklingslande. Bløde lædersko er populære, men før de trendy varer rammer hylderne rejser læderet via lande som Brasilien og Indien, som DanWatch har undersøgt for Tænk.
Her efterlader skoene et spor af ødelæggelse, som det ifølge de kendte brands er for kompliceret at tage ansvar for. De fleste af Europas største lædersko-brands har veludviklede politikker for samfundsansvar, men der er ikke styr på alle trin i produktionsprocessen: Arbejdsforhold på kvægfarme og i garverier, dyrevelfærd og miljø.
Mange af skoene produceres i Indien, hvor kvæghuder omdannes til læder på garverier, hvor der er sket forbedringer de seneste år med at beskytte miljøet, men ikke med at beskytte arbejdernes helbred. Dødsfald og sygdomme på grund af de giftige garvestoffer er udbredt.
Video: Hvad træder dine sko på?
Meget læder kommer fra kvæg-ranches dybt inde i den brasilianske Amazon-regnskov, hvor ranchejerne bruger slavearbejdere, og hvor slagterier ikke tager højde for medarbejdernes sikkerhed.
Video: Slave to shoes
Kvæg på lastbiler sammenstuvet i ulovligt antal, kalve kastet rundt med sammenbundne ben og mishandling på slagterierne foregår dagligt i Indien. På trods af ambitiøs lovgivning er fokus dyrevelfærd fra læderindustrien lig nul.
Video: How many cattle can you transport in one truck?






























