Sultens spekulanter

Sultens spekulanter

Danske banker tjener på sult

Mediepartner

Tænk Penge, som udgives af Forbrugerrådet, er mediepartner på projektet 'Sultens spekulanter'.

Finansiering

'Sultens spekulanter' er en del af det overordnede projekt 'Fair Finans: Hvad laver din bank i Afrika?', som har modtaget økonomisk støtte fra Danidas Oplysningsbevilling.

Medvirkende

Louise Bjerregaard
Villads Engel
Peter Bengtsen (ansv.)

Projektet 'Sultens Spekulanter' sætter fokus på, hvordan danske banker bidrager til fødevarespekulation - et fænomen, der er med til at presse priserne på mad i vejret og skubbe millioner af mennesker ud i fattigdom og sult.

Projektet er en del af temaet 'Fair Finans - Hvad laver din bank i Afrika?'. Under den overskrift belyser DanWatch ukendte sider af den finansielle sektor. Finanskrisen har mindet os alle om, at vores samfund ikke kan fungere effektivt uden en veldrevet finansiel sektor som rygrad. Færre forbrugere er dog klar over, at danske banker og pensionsselskaber idag er globale aktører, med et voksende engagement i såkaldte ‘emerging markets’. Derfor kan de bidrage til positive forandringer internationalt – også i udviklingslande. De er imidlertid engageret i en række aktiviteter, som modsat har negative bivirkninger i fattige lande. Det gælder blandt andet fødevarespekulation.

'Sultens spekulanter' blev gennemført af DanWatch i foråret og sommeren 2011 på baggrund af desk-research og en feltrejse til Uganda.

I Uganda blev der indsamlet foto- og videodokumentation og gennemført interviews med familier, virksomheder og eksperter.

Desk-researchen er foretaget på baggrund af data og rapporter fra blandt andet Verdensbanken, FAO, UNCTAD, WFP, OECD, WTO, The Guardian, CNN, Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik.

Virksomheder som er nævnt i forbindelse med projektet, har fået mulighed for at gennemse faktuelle oplysninger, der omhandler dem, før offentliggørelsen. Formålet er at få rettet eventuelle faktuelle fejl og misforståelser.

DanWatch inviterer alle virksomheder, der er nævnt i forbindelse med projektet, til at indgive en kommentar, som bringes uredigeret på www.danwatch.dk.