Tyveri fra de fattige
Tyveri fra de fattige
DanWatch undersøger:
DanWatch har i 2011 taget hul på at undersøge hvordan virksomheder, der udvinder naturressourcer i Syd, benytter sig af skattespekulation til at mindske deres skattebidrag i Syd.
Vi har blandt andet besøgt Peru og Sierra Leone, og undersøgt Verdensbankens politikker omkring skatteplanlægning.
DanWatch's undersøgelse af skattespekulanter i udvindingsindustrien er støttet af IBIS.
I mange u-landes undergrund findes værdifulde mineraler og naturresourcer. Det drejer sig f.eks. om diamanter, guld, olie og naturgas.
Blandt lande med store rigdomme i naturressourcer findes nogle af verdens fattigste. Her kunne indtægter fra olie, gas og minedrift være en vigtig kilde til finansiering af fattigdomsbekæmpelse og udvikling.
Men ofte er det internationale selskaber frem for den lokale befolkning, der høster fordelene af landenes naturressourcer.
Èn væsentlig årsag er, at multinationale selskaber kan skatteplanlægge og kanalisering investeringer og profit gennem skattely. Derved kan de minimere deres skattebetaling i de lande, de udvinder naturressourcer.







