[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]Indgangen til Ahmet Öğüts udstilling ‘No Protest Lost’ i Charlottenborg kunsthal er barrikaderet med væltede biler, jerngitre og kunstværker. Barrikaden er inspireret af den revolutionære anarkist, Mikhail Bakunin, som havde en idé om at hindre de prøjsiske soldater i at nå Dresden i 1849 ved at barrikadere sig bag kunst fra byens nationalmuseum.
Udstilling har titlen ‘No Protest Lost’, fordi Ahmet Öğüt mener, at enhver protest har potentiale til at skubbe til de strukturer, vi lever under. For ham er ingen protest forgæves.
“Nogen gange ser det ud som om protesten er meningsløs, men enhver protest skaber en forandring. Måske ikke en øjeblikkelig forandring, men over tid sker der ændringer”, siger Ahmet Öğüt til Danwatch.
Bag barrikaden bliver to ens skæbner, som er adskilt af flere tusind kilometer, bragt sammen. Den ene tilhører en 6-årige kurdisk dreng, som mistede livet under en protest i Turkiet i 2006, den anden en koreansk studerende, som døde af sine kvæstelser efter en demonstration i sit hjemland.
Filmen om de to er lavet som en koreansk tegnefilm i manga-lignende stil. Den fokuserer ikke på volden, men på at give konkrete trick til, hvordan man kan beskytte sig ved en demonstration. Tilskueren får eksempelvis råd om, hvordan man skal skylle sine øjne, hvis man bliver ramt af tåregas.
“Det handler ikke om tragedien og sorgen over tabet, men om hvordan man kan forsvare sig selv. Deres kamp har ikke været forgæves”, forklarer Ahmet Öğüt.
Et andet filmværk på udstillingen viser, hvordan Ahmet Öğüt omdannede en gammel brandbil til et mobilt trykkeri, hvor forbipasserende kunne få genoptrykt en bog. Fælles for bogtitlerne var, at de har været underlagt censur et sted i verden. I alt 500 censurerede bøger blev uddelt gratis fra brandbilen rundt omkring på forskellige offentlige pladser.
[INSERT_ELEMENTOR id=”9015″]
For at komme ind i anden halvdel af udstillingen, skal man skubbe sig gennem en passage, hvor to gennemsigtige politiskjolde er sat op som en svingdør, som indtil en salon i en westernfilm. De to skjolde stammer fra Dansk Politi, og ridserne i dem minder os måske om, at politiet har voldsmonopol – også i Danmark.
Ahmet Öğüt interesserer sig generelt for, hvordan autoriteter panser og uniformerer sig for at bevare deres image som magthavere.
“Magten er ikke solid på den måde, som vi tror. Den er faktisk skrøbelig, men den skrøbelighed er gemt bag det ydre image, som vi ser i det offentlige. Magten eksisterer kun i vores sind, og fordi vi tror på den”, siger Ahmet Öğüt.
Samtidig er værket dobbelttydigt og kan vendes på hovedet, forklarer kuratoren på udstillingen, Henriette Bretton-Meyer.
“Man kan også stå på den anden side af passagen. Bliver man beskyttet eller er det en barrikade?”, spørger Henriette Bretton-Meyer.
Nye offentlige rum
I udstillingen står en klassisk bronzebuste af en mand med en spids næse og et lumsk smil. Hovedet er endnu ikke sænket på plads, men hænger frit i luften over soklen fra en stor kran. Måske er kranen ved at fjerne skulpturen fra det offentlige rum, måske ved at sætte den op.
Strulpturen forestiller den amerikanske internetaktivist, Aaron Swartz, som blandt andet er kendt for at have starte det sociale nyhedssite reddit. Hans kamp mod masseovervågning og for den frie kultur på internettet, har inspireret Ahmet Öğüt.
Aaron Swartz døde i 2013, da han begik selvmord blot 26 år gammel, forinden havde han været anklaget for it-kriminalitet med henvisning til den amerikanske Patriot Act.
“Jeg ser ikke den store forskel på det som sker på internettet og i de øvrige offentlige rum. Vi har brug for både at kunne ytre os, og samtidig være fri for overvågning. Det bør være en menneskeret ligesom mad og vand”, siger Ahmet Öğüt.
Bronzeskulpturen er Ahmet Öğüts forslag til et offentligt monument, og bærer navnet ‘Information Power to the People’.
“Værket stiller spørgsmålet ved, hvem vi vælger at hylde som helte og opføre monumenter af i det offentlige rum. Det skriver sig ind i en fortsat debat om ytringsfrihed og informationsfrihed”, forklarer kunstneren.
Ahmet Öğüt mener, at kampen for menneskerettighederne er en fælles kamp, som foregår alle steder.
“Det er farligt at tænke, at man selv er i en sikker, priviligeret zone, og at konflikten er langt væk fra en selv. Konflikten findes over alt. Det er en konstant kamp for at vedligeholde de principper. Hvis jeg kan tage del i den kamp, så gør jeg det”, siger han.
Ahmet Öğüts udstilling ‘No Protest Lost’ kan opleves i Charlottenborg kunsthal lige nu indtil 18. februar 2018.
Sarah Scheer Pedersen