Nyhed

Dansk modegigant om fabrikker i Bangladesh: “Du kan helt sikkert finde ting at kritisere”

9. maj 2016

For tre år siden mistede 1.134 arbejdere livet, da fabriksbygningen Rana Plaza styrtede sammen i Bangladesh. En samlet modebranche lovede at forbedre vilkårene, men nye undersøgelser viser massive problemer. Danwatch har snakket med csr-direktør i Bestseller Mogens Werge, som afviser kritikken og samtidig langer ud efter medier og ngo’er.

Katastrofen på Rana Plaza for tre år siden, hvor 1.134 mennesker mistede livet, gav anledning til selvransagelse i hele den internationale modeindustri. En lang række af branchens største spillere som bl.a. H&M, Adidas og danske Bestseller gik sammen og udarbejdede en aftale, der skulle sikre bedre vilkår for tekstilarbejderne i Bangladesh. Aftalen hedder “Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh” og er en juridisk bindende aftale som skal sikre, at Bangladesh tekstilfabrikker sikres og inspiceres jævnligt.

Tre år efter er 1.589 fabrikker blevet inspiceret, og i alt 108,538 problemer er blevet identificeret. Ifølge organet, der gennemfører inspektioner (i daglig tale kaldet Accorden), er halvdelen af problemerne løst. Kun syv fabrikker har løst alle deres problemer.

Bestseller har tilsluttet sig aftalen, så Danwatch spurgte derfor csr-direktør Mogens Werge, om Bestsellers 70 fabrikker i Bangladesh er nået i mål med de forbedringer, der er påkrævet. Og hvorfor Bestseller ikke vil offentliggøre deres leverandørlister, så uafhængige instanser og ngo’er kan gå tøjproducenten efter i sømmene.

“Helt grundlæggende er vi egentlig rimelig godt tilfredse med vores leverandørers indsats og dermed også os selv. Fabrikkerne får mindst tre inspektioner af Accorden, og der bliver jo altid fundet noget. Der er altid noget, der skal gøres bedre. Store og små ting”, siger Mogens Werge.

Hvad har det været?

“Af de store ting har der været problemer med sprinklersystemet, der skal installeres på alle etager. Det samme gælder branddøre, så man kan adskille forskellige sektioner. I den mindre afdeling har det eksempelvis været el, hvor ledninger ligger og flyder”, siger han til Danwatch.

Rana Plaza og Accorden

24 april 2013 kollapsede den ni-etagers store fabriksbygning Rana Plaza i Bangladesh. 1.134 tekstilarbejdere mistede livet og 2.500 blev såret. Kollapset er den største ulykke i tekstilindustriens historie og sendte chokbølger gennem industrien.

Kort tid efter fandt 200 internationale brands sammen i “Accord on fire and building safety in Bangladesh”. Organet, i daglig tale kaldet Accorden, laver inspektioner og kommer med anbefalinger til forbedringer.

Tre år efter kollapset er 50 pct. af de påpegede problemer løst hos fabrikkerne. Kun syv ud af 1589 fabrikker er nået i mål med alle implementeringer.

Danske virksomheder i Accorden: Bestseller, Coop Danmark, Dansk Supermarked, DK Company, IC Companys A/S, Texman (PWT / Tøjeksperten), FIPO GROUP

Fra 400 til 12.000 medarbejdere

Bestseller er en af de absolutte topspillere i tekstilindustrien i Bangladesh. Det danske firma får produceret en stor del af deres varer i Bangladesh og har de seneste år udvidet samarbejdet med deres leverandører i landet.

“Vi er meget tæt på vores fabrikker. Mange har vi arbejdet sammen med i rigtig mange år. Den største af vores leverandører i Bangladesh har vi arbejdet sammen med i 10 år. Og da vi startede, havde de et par hundrede medarbejdere. I dag har de 12.000 – og det er os, der køber langt det meste”, siger Mogens Werge.

Flere store tøjproducenter som H&M, Adidas og Nike har valgt at lægge en liste over deres leverandører i Bangladesh åbent frem. Det giver uafhængige instanser og ngo’er mulighed for at kontrollere tøjmærkernes påstande. Bestseller afviser dog fortsat at lægge deres leverandørlister åbent frem, og Mogens Werge mener, at diskussionen om de åbne lister er for sort-hvid og afsporer den vigtige debat om tekstilarbejdernes vilkår.

“Diskussionen om åbne leverandørlister er langt hen af vejen en pseudodiskussion. Jeg kan godt høre, at det nemmeste bare ville være at offentliggøre listen. Men jeg synes, man skal forholde sig til, hvordan virksomheder arbejder med deres leverandører. Vi har dels vores egne folk i marken, vi har eksterne kontrollører, vi laver rapporteringer løbende og Accorden kender i øvrigt vores fabrikker”, siger Mogens Werge og fortsætter:

“Det er underligt, at hvis bare man har lagt en liste frem, så er alt godt, så er det nok fordi, man ikke har noget at skjule. Hvis man ikke gør det, så har man nok noget at skjule. Det er en åndssvag diskussion, for jeg synes slet ikke, det handler om det. Jeg tror ikke, at der er ret mange kunder eller forbrugere, der reelt kan bruge den information til noget som helst”.

Tal om tøj

Den danske modebranche er en af Danmarks vigtigste industrier med en samlet eksport i 2015 på 26,3 mia. kr. Det er en stigning på 6 pct. sammenlignet med sidste år og tredje år i træk, eksporten stiger.

Bestseller er en central spiller i den danske modebranche med en nettoomsætning i 2014/15 på 21,8 mia. kr og et overskud før skat på 1. mia. kr. Bestsellers egenkapital er på 10,6 mia. kr.

Bangladesh er verdens næststørste producent af beklædningsgenstande. Industrien har mellem 2011-2015 oplevet en stigning i eksporten på 27 pct. og ligger nu på mere end 160 mia. kr.

Kilder: Dansk mode og tekstil, Bangladeshs brancheforening for beklædning

Problemer i alle lande

Bestseller bliver ofte mødt med spørgsmålet, om de har åbne leverandørlister, eller om de vil fortælle, hvor de får produceret. Interesseorganisationer og medier afslører jævnligt, hvordan forhold på tekstilfabrikker ikke lever op til de forhold, modegiganterne kræver i deres kontrakter med producenterne. Og det er Mogens Werge ikke uenig i. Men han mener ikke, det argumenterer for åbne leverandørlister. Tværtimod.

“Du vil formentlig på enhver fabrik i både Bangladesh og i Danmark kunne finde ting, som man vil kunne kritisere. Jeg vil gerne have, at man bliver bedømt på det man laver. Det betyder jo ikke, at hvis du fik at vide, hvor vi fik produceret, så vil du da helt sikkert kunne finde ting at kritisere. Det vil jeg aldrig lægge skjul på. Det vil du kunne i Bangladesh, Italien, Tyrkiet og hvor vi ellers får produceret”, siger Mogens Werge til Danwatch.

H&M lægger jo deres leverandørlister frem. Hvorfor mener I ikke, I kan tage det ansvar? For det er vel i jeres egen interesse at få at vide, hvis jeres samarbejdspartnere ikke lever op til det, som de har lovet jer?

“Vi gør selv det arbejde. Vi har vores generelle sustainability arbejde.”

Men du nævner selv tidligere, at der stadig er store ting, der skal forbedres efter Rana Plaza, så er det vel fordi, der er ting, man har overset før Rana Plaza?

“Det har vi heller aldrig lagt skjul på.”

Men er der ikke stadigvæk ting I vil overse?

“Vores folk lavede over 200 opfølgende besøg sidste år. De er hos fabrikkerne flere gange om måneden. Vi har alle leverandører inde flere gange om året til fællesmøder. Men hvis du går ud og laver et nålestik og siger her har vi et stort problem, så kaster brands’ene og fabrikkerne hvad de har i hænderne og forsøger at løse det problem, du påpeger. Men det kan jo være, at vi godt ved, at problemet skal løses – men at der er andre problemer, der er vigtigere. For vi kan ikke gøre det hele på en gang”, siger Mogens Werge.

“Så kan du altid komme og sige, at det burde I gøre, men sådan er virkeligheden ikke altid. Det handler dybest set om, stoler man på, at vi rent faktisk løser problemerne og gør det i den rækkefølge, som giver mest forretningsmæssig men selvfølgelig også risikomæssig mening. Jeg synes, det er mere rigtigt at stole på, at vi faktisk mener, at vi hele hele tiden leder efter problemerne”, siger han til Danwatch.

Forbrugere efterspørger åbenhed

Den politiske forbruger kræver mere og mere åbenhed og transparens. Det satte konsulentvirksomheden Deloitte for alvor ord på i deres Sustainability rapport fra 2014. Her skriver de blandt andet om fem megatrends, som virksomhederne bør være opmærksomme på:

“Klar kommunikation og større åbenhed omkring virksomhedernes organisering og produktion er et voksende krav fra forbrugerne, der vil være sikre på, at produktet, de køber, også reelt er bæredygtigt. Mange virksomheder er allerede i gang med at imødekomme denne forbrugertrend ved at gøre gennemsigtighed i værdikæden til et bærende princip”.

Csr-direktør Mogens Werge mener ikke, gennemsigtighed gør vilkårene for koncernens arbejdere bedre. Han mener, det er et tillidsspørgsmål, selvom kollapset i Rana Plaza var en øjenåbner for hele branchen. Også Bestseller.

“På mange måder var det ground zero. Rana Plaza indvarslede jo en hel ny måde at kigge på det her på i Bangladesh, fordi vi havde ikke haft den her dybe bygningsmæssige indsigt. Vi har altid haft i vores audit og code of conduct, at vores uafhængige audit-folk skulle kigge efter, om der eksempelvis var brandslukkere og brandudgange. Vi har selvfølgelig interesseret os for brandsikkerhed, men slet ikke på det niveau, som vi gør nu. Så vi anerkender fuldt ud, at Accorden selvfølgelig har tilført nogle kompetencer og sat et stort apparat i gang. For os har det kostet rigtig mange kroner at være med, og det er fint nok, for det har været nødvendigt”.

Hvor mange penge har i brugt på det?

“Det er 10-15 mio. kr., tror jeg. Men det er også et stort og vigtigt produktionsland for os, så vi jamrer ikke over det”.

Du kan ikke pynte på en svinesti

Men du vil stadig ikke lade mig se, hvordan arbejdet med jeres fabrikker går?

“Jeg har det sådan, at hvis Danwatch siger, at I vil ud og kigge på vores fabrikker, så vil jeg se, hvordan vi kan gøre det, så det respekterer vores arbejde. Jeg anerkender og har respekt for Danwatch, og på den anden side skal I respektere, at vi ikke lægger alt til skue”.

Men du ved jo godt, hvordan det foregår, når der kommer anmeldt besøg på en fabrik. Der bliver ryddet og op medarbejderne får besked på ikke at kritisere forholdene.

“Det har du delvist ret i. For de grundlæggende strukturer kan du ikke lave om på, bare fordi der kommer anmeldt besøg. Hvis du er trænet i det, så kan du godt se, om forholdene er forbedret til lejligheden. Vi andre rydder også op, når vi får gæster. Men du kan ikke pynte på en svinesti, bare fordi man får gæster. Men det er klart, at hvis fabrikkerne ved, de får besøg af en interesseorganisation eller journalist, så kan det godt være, at de sørger for, at der ser pænt ud. Mangler der branddøre, så sætter de jo ikke branddøre i, bare fordi der kommer besøg”, siger Mogens Werge.

Men når I ikke har åbne leverandørlister, hvordan kan forbrugeren så være sikker på, at I gør, hvad I siger? Der er jævnligt virksomheder, der må erkende, at de faktiske forhold på deres fabrikker ikke afspejler deres CSR-rapports beskrivelser, og I blev selv overrasket i 2013 efter Rana Plaza. Hvorfor skal forbrugeren stole på, at I er de bedste til at holde øje med jeres egne fabrikker?

“De må stole på, at vi lægger tingene frem. Du kan vende den om og sige, hvis der nu lå en liste, og Tina på 18 går ned i en ONLY-butik for at købe et par Jeans, bliver hun klogere af det”, spørger Mogens Werge.

Underlagt mistanke

Det skal du svare mig på. Det er da rigtigt, at Tina på 18 nok ikke tager ud og tjekker jeres fabrikker, men vil hun ikke lettere kunne tilgå information om jeres fabrikker fra andre end jer?

“Vi samarbejder med eksterne, uafhængige firmaer, der laver rapporter, og vi har vores egne folk, der samler op på det. Hvis folk ikke stoler på det, så er der så ikke noget at gøre ved det. Men hvis en mere eller mindre dygtig interesseorganisation tager ud og finder et eller andet, er det så sandheden? Hvorfor skulle man stole på det? Har de forstand på det – og kan de se tingene i den kontekst, det er. Der er altid noget at kritisere – men er det i den store sammenhæng godt, det der foregår? Det er ikke perfekt, men er det bedre, end det ellers ville have været?”, siger Mogens Werge og rettet kritik mod medier og ngo’er.

“Interesseorganisationer og medier har per automatik en legitimitet, som jeg respekterer. Men det er ikke sikkert, at den er funderet i en større indsigt. I bliver ikke underlagt denne mistanke om, at det er nok ikke rigtigt, hvad I siger – som vi gør som virksomhed. Som udgangspunkt kan en student, der rejser verden rundt beslutte sig for at gå ind på en fabrik og tage et par billeder med sin mobiltelefon. Sende det hjem og lave en historie. Så bliver det tillagt en troværdighed, hvor vi som brand bare skal stille op og forklare, hvad der foregår. Det betyder ikke, at den pågældende har set eller observeret noget, der ikke finder sted. Det kan fint være rigtigt, men det er ikke sikkert, at det er verdens største problem”, siger Mogens Werge til Danwatch.

“Det kan godt være, der er noget at kritisere, og vi burde have opdaget det. Måske var vi på kontrolbesøg i sidste måned, og der var det omtalte problem der ikke. Men vi kan simpelthen ikke garantere, at der ikke opstår problemer, når vi ikke er der hele tiden”, siger han.

Frygten for medierne

Hvad er så den egentlige grund til, at i ikke har åbne leverandørlister. Frygter I de dårlige historier eller er det et konkurrencemæssigt hensyn?

“Forretningsmæssigt har vi ikke lyst til at dele vores leverandørliste. Vi har opbygget et samarbejde med en leverandør over mange år, og det har vi ikke lyst til at lægge ud til potentielle konkurrenter. Men vi synes heller ikke, det skaber større tryghed for forbrugeren. Umiddelbart gør det, men begynder man at analysere på det, så er det svært at se argumentationen. Det nemmeste ville jo være at gøre det, for så er der fred og ingen fare. Men jeg synes, det bliver en pseudodiskussion, som ikke forholder sig til det arbejde, vi laver”.

Der er vel ikke fred og ingen farer, hvis I offentliggør jeres liste. Det er vel netop det, I frygter. At et medie eller interesseorganisation kommer ud med en historie, som i jeres optik ikke har det fulde perspektiv?

“Nej. Jeg mener, hvis jeg havde sagt ja til at offentliggøre vores leverandørliste, så havde interesseorganisationerne sagt ok, og Bestseller var kommet på den gode liste. Men nu hvor jeg siger nej, så er det, vi skal have en diskussion om, hvorfor vi ikke gør det, og hvad vi har at skjule. Det er en underlig verden, hvor man siger, at hvis man ikke lægger alt frem, så har man noget at skjule”.

Kan du garantere, at jeres fabrikker har implementeret det, Accorden anbefaler? For du siger, I bruger rigtig mange penge på det her, og du siger, forbrugeren skal stole på, at I har tjek på tingene.

“Der er ikke nogen af fabrikkerne, der har implementeret hundrede procent af anbefalingerne. De er alle sammen nået langt. Noget af det er skide svært. Det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden. Nogle af anbefalingerne indbefatter store bygningsstrukturelle ændringer, som er svære, dyre og bare tager tid. Der er også en vis grad af mentalitet i det her – og nogen skal forstå, at vi mener det alvorligt. Så vi siger ikke, der er styr på alting. Det er en proces”.

Trange kår skal vurderes i en kontekst

Der er gået tre år siden Rana Plaza. I Danmark ville vi ikke acceptere, at der skulle gå tre år før en fabrik var sikker. Hvorfor er det ok i Bangladesh?

“Det ved jeg ikke, om jeg kan svare ægte på. Udgangspunktet er jo et helt andet. Udgangspunktet er, at du skal opbygge systemer helt fra bunden i et af verdens mest korrupte lande”.

Men det er vel jer, der har valgt at lægge fabrikkerne i Bangladesh, fordi der er en fortjeneste?

“Nu taler jeg ikke om vores fabrikker specifikt. Men det er jo et land, der er udfordret på så mange punkter. Man må stole på det vi siger – og det, vi lægger frem. Det er et tillidsspørgsmål, som man skal gøre sig fortjent til.”

Men det kræver vel meget af forbrugeren. For alle jeres uafhængige auditører og konsulentbureauer er jo stadig bestilt og betalt af jer.

“Vi er ude i den udfordrede del af verden. Du vil sandsynligvis altid kunne finde noget eller sige til de danske medieforbrugere: se lige det der. Hvis man ikke har været i de her lande, så vil man jo på mange af de her fabrikker tænke; hold da op, hvordan er det, der ser ud? Jeg har lige været i cambodja. Nogle steder er der jo sindsyg mange mennesker. Der er ikke hæve-sænke borde, og de har ikke aircondition. Der er varmt, og der er trange forhold, og de sidder på ræd og række og har skemalagte pauser. Det er nogle helt andre forhold, og det kan du jo godt i en artikel eller et tv-indslag få vist, hvor folk vil sige, hold nu kæft”, siger Mogens Werge og fortsætter:

“Men du bliver nødt til at vurdere det i den kontekst, som det indgår i. Det kræver sindsyg meget etik af journalisten. Og det er også derfor, vi er nervøse, når journalister eller interesseorganisationer kigger på os – for du vil altid kunne finde noget. Isoleret set vil folk sige, ja, det ser ikke godt ud. Men det er ikke sikkert, det er noget stort problem. Måske det er bedre end for to år siden eller bedre end fabrikken ved siden af. Men isoleret set, hvis du bare laver et øjebliksbillede, så vil du godt kunne få mange forbrugere til at sige, det ser ikke godt ud. Det er det, der er risikoen for os”, siger Mogens Werge til Danwatch.

Stol på os

Hvis I åbner leverandørlisterne?

“Ja, eller når der bliver lavet journalistiske reportager. Jeg er i mit tidligere job blevet præsenteret for anonyme arbejdere, der sagde, at de lavede nogle produkter for os. Og alligevel skulle man stå og forsvare det uden at ane, om de nogensinde har været på den pågældende fabrik. Rollefordelingen er jo givet på forhånd”.

Skyldes det ikke i høj grad, at der fra jeres side ikke bliver givet adgang? For du må give mig ret i, at det ofte er umuligt at besøge fabrikkerne som journalist. Og det har ofte vist sig, at hvis medarbejdere stiller op til interview, så er de afskediget kort tid efter. Det stiller dem jo i en enorm sårbar situation?

“Det forstår jeg også godt. Det er den anden side af det. Det er også det, jeg skal respektere. Hvordan skal I som journalister dække det her? Når vi laver audits, tager vi arbejdere ud til interviews for at verificere, om det billede, vi nu har fået, er det rigtige. For det er da en risiko, og vi har også set, at medarbejdere er stået frem, hvorefter de er blevet fyret. Det læser man da indimellem. Derfor siger jeg også, det er ikke sort-hvidt. Vi kan ikke bare sige til jer journalister, at I jo bare kan snakke med arbejderne, for det kan I ikke altid”.

Men det er vel alligevel lidt sort-hvidt fra jeres side. For du siger, vi skal stole på de audits, I laver. Men det er fuldstændig velkendt, at arbejdere ofte ikke er kritiske, når de bliver spurgt til arbejdsforholdene på deres fabrik. Så er det rimeligt, at det er jer, der skal sidde og bestemme, hvilke informationer, der skal ud? Har I ikke en størrelse og en position, hvor I bare kan tage kampen om med den fejlinformation, som I måtte mene journalister eller interesseorganisationer kommer ud med?

“Jo, og jeg har stor respekt for Danwatch. I er gode til at bruge medierne. Men som udgangspunkt er rollefordelingen ret klar. Jeg har aldrig oplevet, at et medie er gået baglæns og har undersøgt, hvordan jeres eller en interesseorganisation har lavet en rapport. Kan vi stole på den? Andre medier stoler bare på, hvad I siger. Mens det jeg siger, det er som udgangspunkt ikke rigtigt. Det er problematisk, synes jeg”, siger Mogens Werge.

“Jeg skrev for to år siden, at vi havde fundet 18 tilfælde af børnearbejde og efterfølgende pålagt virksomhederne at sørge for børnenes skolegang og tilbyde jobbet til en fra barnets familie. Pludselig ringede en journalist og sagde, at han havde oplysninger om, at vi havde børnearbejde på vores fabrikker. Og jeg måtte jo spørge ham, hvor han havde oplysningen fra. Og det var jo fra vores egen rapport. Vi havde jo selv skrevet det. Men det er rigtigt, du kan ikke vide, om vi havde 35 tilfælde og bare havde skrevet 18, fordi jeg synes, det var et pænere tal. Det er rigtigt”.

Men det skal vi stole på?

“Ja, for det ville ikke nødvendigvis være rigtigt, hvis du sagde det. Derfor arbejder vi med uafhængige firmaer, der laver vores audits. Vi beder dem om at give os ærlige svar, og de skal sørge for at ansætte folk, der ikke tager imod bestikkelse. Vi forsøger virkelig at få et retvisende billede, og vi forsøger at lægge frem, hvad vi render og laver. Inklusiv de dillemmaer, der er”, siger Mogen Werge til Danwatch.

UndersøgelseDen tabte tråd

Krænkelser og magtmisbrug i beklædningsindustrien i Bangladesh

TemaTøjets Tragedier

Elendige arbejdsforhold og ødelagte liv

FokusTekstil

Historien bag tøjet i dit klædeskab gemmer ofte på store omkostninger for mennesker og miljø. Fra vand- og pesticid-forbrug og børnearbejde i dyrkningen af bomuld til undertrykkende arbejdsvilkår i livsfarlige fabriksbygninger på systuer i Bangladesh.

RelateredeNyheder

Arbejdere hos Bestseller-leverandører i Bangladesh risikerer dødsstraf

34 arbejdere og fagforeningsmedlemmer har de seneste to måneder været fængslet under sabotageparagraffer i Bangladesh. Anholdelserne er en del af en klapjagt på arbejdere og fagforeningsmedlemmer, der arresteres i deres hjem og ikke må få besøg i fængslet, hvor der er forlydender om trusler og tæsk. 31 af dem arbejdede hos leverandører til danske Bestseller, der kalder situationen “rystende”.

Rapport: Lave lønninger og børnearbejde udbredt i Myanmars tekstilindustri

H&M, C&A, Primark og en lang række andre europæiske tøjfirmaer benytter i stigende grad fabrikker i Myanmar, hvor børnearbejde og meget lave lønninger er udbredt, viser ny rapport. Ekspert mener, at tøjfirmaerne skal sørge for ordentlige forhold for arbejderne hos deres leverandører.

Internationale brands appellerer til regeringen i Bangladesh. Fem år for sent, lyder kritikken

Massefyringer, fængslinger uden kaution og trusler har været virkeligheden for tekstilarbejdere de sidste fire uger. 21 brands lægger pres på regeringen. “Alt for sent”, siger organisation

Arbejdere på H&M, Gap og Zara-fabrikker har været fængslet i ugevis

I knap en måned har politiet i Bangladesh tilbageholdt mindst 24 arbejdere og fagforeningsfolk, der syr tøj for internationale brands. Mindst 3000 arbejdere er blevet fyret efter demonstrationer mod massefyringer og lave lønninger. H&M tager situationen “meget alvorligt” og står sammen med 20 andre brands bag et åbent brev til regeringen.

33 døde på fabrik i Bangladesh

Eksplosionen på fabrikken i udkanten af hovedstaden Dhaka er den største ulykke i Bangladesh siden fabrikken på Rana Plaza styrtede sammen i 2013 og dræbte 1.135 mennesker. Årsagen til branden er fortsat uvist

To år efter Rana Plaza mangler erstatninger og rettigheder stadig

Seks millioner dollars. Så mange penge mangler Rana Plaza-fonden stadig for at kunne udbetale erstatninger til ofrene for den katastrofe, der for to år siden dræbte over 1100 arbejdere og sårede mere end 2000 i Bangladesh.

Bangladeshs eksport af tøj til Danmark boomer

Tøjproduktion i Bangladesh til Danmark er steget med en femtedel på blot ét år, men vilkårene for knap fire millioner tekstilarbejdere er ikke forbedret. Ny DanWatch-undersøgelse bringer interviews med 20 af arbejderne.

“Det er et købers marked, men køberne er ligeglade”

Bangladesh er Vestens billige tøjproducent. Men billigt tøj kommer med en pris. Underbetaling, overgreb, chikane og trusler er stadig hverdagen i en industri, hvis politiske indflydelse er enorm. I sidst ende er det dog køberne, der har magten til at skabe forandringer, siger fabriksdirektør.

Prisen for frihed er chikane og æreskrænkelser

Bangladesh er med lynfart blevet en af verdens foretrukne systuer. Tøjindustrien har givet millioner af kvinder frihed og økonomisk uafhængighed, men prisen er sultelønninger, æreskrænkelser og ringe arbejdsforhold.