Nyhed

Danwatch anbefaler: Efterårets samfundskritiske kunst og kultur

8. sep 2017

Dystopisk samfundssatire på Teater Sort/Hvid, dokumentar om klimaforandringernes betydning for afrikanske fiskere, og en kunstinstallation, der minder os om flygtningenes kamp for overlevelse i Middelhavet. Det er et par af de samfundskritiske kulturtilbud, som vi anbefaler i de næste måneder.

 

Foredrag og debat

Magtkoncentrationen i erhvervslivets elite

Efter i 2015 at have kortlagt netværket blandt de 423 mest magtfulde danskere, spørger samfundsforskerne Andreas Mulvad og Christoph Ellersgaard nu: hvordan kan vi sikre, at magten spredes på flere hænder? Svaret er, ifølge dem, at demokratiet skal styres, hvis eliten skal tæmmes.

Arrangør: FOF København

Dato: 12. oktober kl. 16.45

Sted: Fiolstræde 44, København K.

Pris: 150 kr.

 

Scene

The Hocka Hola Company

Et dystopisk fremtidsunivers indtager teater Sort/Hvid ved Kødbyen. Her har konsum-hysteriet overtaget alt. Individet defineres alene igennem penge og forbrug, og der findes kun den neoliberale markedslogik. Oprøret kommer fra en lille gruppe utilpassede personer, som iværksætter aktionen Fuck up the neighbourhood.

Teaterkompagniet ‘Det Dramatiske Udgangspunkt’ forholder sig politisk og kulturkritisk til en international verden, og selv kalder de stykket for en ‘crazy-satire’.

Arrangør: Teater Sort/Hvid

Dato: 21. oktober – 4. november

Sted: Staldgade 26, København V.  

Pris: 40-185 kr.

 

Filmfestival

Arabian Nights: Clash

Åbningsfilmen ved Cinematekets filmfestival hedder ‘Clash’ og handlingen udspiller sig i en politivogn blandt en gruppe arresterede under 2013-demonstrationerne i Cairo. I det klaustrofobiske rum sidder en amerikansk-egyptisk journalist, en hjemløs med et våben gemt i munden, en fotograf og medlemmer af Det Muslimske Broderskab. Mens skud og kampe lyder fra gaden, bliver stemningen sprængfarlig.

Cinematekets arabiske filmfest viser nye sider af det Mellemøsten, som fylder så meget i nyhedsbilledet.

Arrangør: Cinemateket

Dato: 19.-10. september.

Sted: Gothersgade 55, København K.

Pris: 75 kr.

 

Filmfestival

Nomadeliv i Afrika truet af korruption og overfiskning

I dokumentaren River Normads følger vi 200 afrikanske fiskere i deres rejse mod Mali og Niger.
Fiskernes traditionelle livsstil er truet af store forandringer i området.
Filmen er den første i en trilogi, der undersøger, hvordan overfiskning, korruption og klimaforandringer er i gang med at ændre vilkårene for intern nomadisk immigration i Afrika.

Arrangør: AMIS Culture Club

Dato: 23. november kl. 14.00-16.00

Sted: Københavns Universitet, Søndre Campus.

 

Kunst

En ubekvem påmindelse fra Middelhavet

Vinduerne i Kunsthal Charlottenborgs bygninger har henover sommeren været barrikaderet af orange og blå redningsveste. Værket har titlen Soleil Levant, som på dansk betyder solopgang. Med de 3500 redningsveste, opsamlet fra flygtninge på den græske ø Lesbos, vil den kinesisk kunstner Ai Weisei minde os om den, at der stadig er en humanitære krise i gang i Middelhavet.  

Installationen kan ses ved kunsthal Charlottenborgs facade ud i mod Nyhavn frem til 1. oktober.

Arrangør: Kunsthal Charlottenborg

Dato: 20. Juni -1. oktober

Sted: Nyhavn 2, København K.

 

Styrk Danwatch

Donationer fra privatpersoner og fonde gør en verden til forskel for os, og dit bidrag er med til at sikre, at vi fortsat kan sætte fokus på menneskerettigheder og miljø i globalt perspektiv.

Du kan blive bidragyder enten via et engangsbeløb med Mobile Pay tlf.: 81550076, et fast månedligt eller årligt beløb. Vi takker for dit bidrag.

TemaAnmeldelser: Film, bøger, teater, udstillinger

FokusKultur & Kritik

I sport, musik, litteratur, teater og arkitektur bor kritikken, når kultur er skarpest. Danwatchs Kultur & Kritik undersøger sports- og kunstindustriens sociale ansvarlighed, vi er talerør for kunstneres systemkritik, og vi forholder os kritisk til vores egen boldgades film, bøger og udstillinger om menneskerettigheder, miljø og CSR.