13. december 2010

Det store tuntyveri

Hvert år slipper forhærdede kriminelle godt af sted med at stjæle milliarder af kroner fra verdens fattigste. Piratfiskeri begynder langt ude på havet og ender i din indkøbskurv.


Hver gang du lægger en dåse tun i din indkøbskurv, risikerer du at blive medskyldig i international kriminalitet for milliarder.

Forbryderne er nogle af verdens rigeste, mens ofrene hører til de fattigste. Kriminaliteten, der har et omfang på op mod 140 milliarder kroner årligt, foregår dag og nat året rundt.

Og med mindre du aldrig spiser fisk, har du med garanti allerede uden din viden og mod din vilje optrådt som medskyldig. Forbrydelsen kaldes piratfiskeri.

Fiskene forsvinder

Solen hamrer nådesløst ned over fiskerbyen Tofo i Mozambique. Med heftige åretræk tvinger fiskerne deres små både gennem brændingen ind til stranden. Én for en kommer de op på strandbredden, puster ud og trækker så bådene gennem sandet i sikkerhed for de brusende bølger.

Fangsterne er sparsomme. Bådene har ingen motorer, så fiskerne må padle ud til de bedste fiskesteder, hvor de flokkes om de fisk, der skal sikre familiernes eksistens.

“Vi ror mange kilometer for at fange fisk, men vi fanger ikke rigtig noget,” siger Pedro Rafael, som leder en gruppe af fiskere: “Tidligere fangede vi de fisk, vi havde brug for til at brødføde vores familier. I dag kan vi ikke fange nok,” siger han.

En anden fisker, Lorenzo Armado, forklarer, at han ofte er nødt til at supplere sin indkomst med arbejde for lokale landmænd.

“Jeg kæmper for at fange fisk nok til familien. Når det ikke lykkes, er vi nødt til at købe dem på markedet,” siger han.

[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]

Fiskeindustrien er rygraden i mange af de små lokalsamfund langs Mozambiques kyst. Omkring en halv million mennesker er økonomisk afhængige af fiskeriet, men betydningen af fiskeriet er større end som så. For de 22 millioner indbyggere i Mozambique er fisk en af de væsentligste kilder til protein og dermed et grundelement i landets fødevaresikkerhed.

Der er langt fra de lokale småfiskere i deres robåde til industrifartøjer som det spanske Albatun Tres, der kan lande 3000 tons tun på en enkelt tur.

Fiskerne ser da også kun sjældent de udenlandske skibe, der i ly af mørket kaster fangstredskaberne ud langt fra kysten ved Tofo.

“De fisker om natten, så vi ser dem ikke. Men vi kan se lysene fra de store både om natten tre-fire sømil ude,” siger Pedro Rafael.

Og effekten af skibenes tilstedeværelse mærker fiskerne dagligt. Som lederen af den lokale fiskeriorganisation, Augusto Songane, udtrykker det: “Vi kan se, at udlændinge driver rovdrift på vores fiskebestande. Selv fanger vi ingen fisk.”

En omvendt Robin Hood

Ude på det dybe vand holder havets juveler til. Tun er en af havets største kæmper og samtidig den mest værdifulde fisk overhovedet. På verdensplan fanges der årligt seks millioner tons tun til en samlet værdi af 30 milliarder kroner.

Der er med andre ord masser af profit at hente i den populære spisefisk – og endnu mere, hvis man bøjer reglerne.

Og det gør de internationale fiskeflåder fra lande som Rusland, Japan og Europas største fiskerination Spanien. I en rapport anslår en gruppe forskere, at hver femte fisk i verden fanges ulovligt. Det betyder, at der hvert år ulovligt fanges fisk til en værdi af op mod 140 milliarder kroner. Alene Afrika syd for Sahara mister anslået seks milliarder om året på piratfiskeri.

Fiskeriaftaler skulle ellers garantere, at eksempelvis EU’s industriflåder betaler licens for at få lov at fiske. Men når aftalerne brydes, mister lande som Mozambique de penge, der skal til for at modernisere fiskeriet og sikre fiskernes overlevelse.

I stedet stjæler de rige industrilande – som en omvendt Robin Hood – systematisk gigantiske summer fra de fattige udviklingslande.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down