Nyhed

Husker du Rana Plaza?

4. apr 2014

Mindst 1134 mennesker blev dræbt i århundredets største industrikatastrofe, da fabrikken Rana Plaza styrtede sammen i Bangladesh. DanWatch har været i tøjfabrikkernes hovedstad og gør status et år efter ulykken.

24. april 2013 rettede hele verdens øjne sig mod Bangladesh. En otte-etagers bygning, hvor tusindvis af tekstilarbejdere var i gang med dagens produktion, var styrtet sammen. I løbet af de følgende dage steg dødstallet, og begivenheden skulle vise sig at være en af verdens største industrielle katastrofer. Mindst 1134 døde og flere end 2000 var sårede.

Politikere lovede handling. Det måtte aldrig ske igen. Daværende Handels- og Investeringsminister Pia Olsen ville stille krav om åbne leverandørlister, fordi:

Vilkår for tekstilarbejderne i Bangladesh

I Bangladesh er den officielle arbejdstid 48 timer om ugen (8 timer – 6 dage) – og op til to timers overtid om dagen er lovligt. De fleste har en arbejdsuge på 60 timer. For tiden er der en særlov, som giver tvunget overarbejde op til fire timer om dagen det vil sige 72 timer/uge.

I Danmark blev 8-timersdagen og dermed 48-timersugen indført i 1920.

Løn
Bangladesh: Lovpligtig mindsteløn: 366 kroner/måned.
Danmark: Mindstebetaling ifølge overenskomsten: 19.015 kroner/måned.

“Når man åbner sine leverandørlister, er det et tegn på, at man står ved sine lokale samarbejdspartnere og arbejder for at styrke den sociale ansvarlighed i det forretningsmæssige samarbejde«, sagde hun.

Daværende udviklingsminister Christian Friis Bach øgede beløbet til fremme af virksomheders samfundsansvar og bæredygtig handel til 40 millioner kroner for at styrke virksomhedernes samfundsmæssige ansvar.

”Det er vigtigt, at vi ikke bare skaber jobs i de fattige lande, men at vi skaber gode jobs. Pengene skal være med til at sikre bedre arbejdsvilkår, bla. for tekstilarbejderne i Bangladesh,” sagde han.

En håndfuld danske tøjvirksomheder samt danske og nationale fagforeninger indgik en aftale, Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh, der skulle sikre regelmæssige inspektioner af fabrikkerne for brand- og bygningssikkerhed.

UndersøgelseTøjets Tragedier: Vold og trusler på livsfarlige fabrikker i Bangladesh

Vold, råb, fysiske og verbale overfald på tekstilarbejdere på faldefærdige fabrikker

TemaTøjets Tragedier

Elendige arbejdsforhold og ødelagte liv

FokusTekstil

Historien bag tøjet i dit klædeskab gemmer ofte på store omkostninger for mennesker og miljø. Fra vand- og pesticid-forbrug og børnearbejde i dyrkningen af bomuld til undertrykkende arbejdsvilkår i livsfarlige fabriksbygninger på systuer i Bangladesh.

RelateredeNyheder

DanWatch nomineret til Anders Bordings Journalistpris

‘Made in Bangladesh’ er blevet nomineret til Anders Bordings journalistpris for ‘en bemærkelsesværdig journalistisk præstation i et specialmedie’.

Ofre for fabriks-kollaps har ventet et år på erstatning

Et år efter Rana Plaza-kollapset modtager ofrene nu første portion af den længe ventede erstatning. Der mangler dog stadig mange millioner for at dække de samlede erstatninger.

Mandag Morgen: Modebranchen har intet lært af Rana Plaza-ulykken

Mandag Morgen bringer stor artikel om DanWatch's rapport 'Tøjets Tragedier'. Artiklen samler kommentarer til rapporten fra en række af Danmarks vigtigste tekstil-aktører.

Minister: Tøjfirmaer skal tage ansvar

I kølvandet på afsløringer fra DanWatch og Fagbladet 3F opfordrer udviklingsminister Mogens Jensen nu danske tøjproducenter til at sikre bedre vilkår hos deres leverandører i Bangladesh.

Tvunget ind i dødsfælde

Arbejderne blev gennet ind i tekstilfabrikken Rana Plaza, der kollapsede, og mindst 1134 omkom. Rozina måtte save i sin egen arm for at slippe fri af ruinerne.