Nyhed

Internationale brands appellerer til regeringen i Bangladesh. Fem år for sent, lyder kritikken

27. jan 2017

Massefyringer, fængslinger uden kaution og trusler har været virkeligheden for tekstilarbejdere de sidste fire uger. 21 brands lægger pres på regeringen. “Alt for sent”, siger organisation

21 af verdens største tøjproducenter fik omsider nok.

Onsdag kunne Danwatch fortælle, hvordan fabriksejere i Bangladesh siden kort før jul har fyret omkring 3000 tekstilarbejdere, politiet har tilbageholdt mindst 24 arbejdere og fagforeningsmedlemmer. Utallige er forsøgt forsøgt at truet til tavshed, lyder det fra fagforeninger i Bangladesh.

Regeringen slog hårdt tilbage, da “titusinder” af tekstilarbejderne gik på gaden i protest mod massefyringer og alt for lav løn. Protesterne blev besvaret med gummikugler fra politiet. Kort efter lukkede op mod 50 fabrikker for at dæmpe opstanden.

Efterfølgende skrev en af verdens største tøjbrands, GAP, til regeringen i Bangladesh:

“Vi er dybt bekymrede over (…), at enkeltpersoner er blevet truet de sidste dage”.

Fra H&M Danmark lyder det fra Sustainability Manager, Mia Møgelgaard:

“Vi opfordrer regeringen til at gøre den nødvendige indsats for at sikre arbejdernes rettigheder og i særdeleshed rette opmærksomhed mod de demokratisk valgte repræsentanter for de fyrede medarbejdere”.

21 brands appellerer til Bangladesh's regering

Auchan, C&A, El Corte Ingles, Esprit, Gap Inc. (ejer Banana Republic og Old Navy), H&M, Hudson’s Bay Company, Inditex (ejer Zara og Bershka), LC Waikiki, Li & Fung Ltd., Lindex, Loblaw Companies Limited, Next, Primark, PVH Corp. (ejer Calvin Klein, Tommy Hilfiger, Van Heusen, IZOD, ARROW, Speedo, Warner’s and Olga), s.Oliver, Tchibo, Tesco Stores Ltd., The Children’s Place, The Foreign Trade Association / Business Social Compliance Initiative, VF Corporation (North Face, Jansport, and Lee)

Nu er 21 af verdens største brands gået sammen om en erklæring til regeringen, hvori de appellerer til, at trusler, fyringer og uretmæssige fængslinger ophører – og at mindstelønnen vil stige fast årligt.

Og det er det rigtige at gøre, siger Helle Løvstø Severinsen fra Clean Clothes Campaign, der arbejder med rettigheder for tekstilarbejdere i bla. Bangladesh:

Det er bare alt for sent.

“Det her er en situation, der har ventet på at sprænge i luften. Det er fint, at de skriver til regeringen, det skulle de bare have gjort for fem år siden”.

Brands bør tale med større bogstaver

Det er positivt, at store tøjbrands nu åbent udtrykker bekymring over for arbejdsforholdene og regeringens manglende respekt for arbejdernes menneskerettigheder i Bangladesh, ikke mindst den særlige beskyttelse fagforeningsledere har krav på, mener Tim Whyte, der er generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

“De burde dog tale med større bogstaver og stille et klart ultimatum om at trække ordrerne fra Bangladesh, hvis regeringen ikke sikrer arbejdernes ret til fredelige protester over de alt for dårlige lønninger og arbejdsforhold, som de i dag må leve og dø af.”

Den eskalerende situation i Bangladesh tekstilindustri rækker langt videre end bare anholdelser, mener Helle Løvstø Severinsen fra Clean Clothes Campaign.

“Det skal frem i lyset, hvad arbejderne er anklaget for, og hvorvidt det har hold i virkeligheden. Det er en skræmmende situation for de arbejdere, der enten er organiserede eller ønsker at blive det. Regeringen har lavet en skræmmekampagne, hvor de truer folk til tavshed. Og det virker stik imod det, der er brug for, nemlig at løfte løn og tale om arbejdsforhold. Den her situation har været status quo i årevis, hvor der burde være sket noget med de alt for lave lønninger,” siger Helle Løvstø Severinsen.

Løn man ikke kan leve for

I 2010 var den lovlige minimumsløn i Bangladesh 120 kroner om måneden, hvilket dengang lå under FN’s fattigdomsgrænse. I 2013 førte omfattende protester fra tekstilarbejderne til en lønstigning i den lovbestemte mindsteløn.

I dag er minimumslønnen for en tekstilarbejder i Bangladesh 5300 taka, hvilket svarer til 460 kr om måneden. Til gengæld er udgifter til mad og bolig steget støt. Levelønnen, som er prisen for mad, bolig og fornødenheder er 29.442 taka, hvilket svarer til knap 2570 kr, ifølge en beregning fra Asia Floor Wage.

Overarbejde for overlevelse

Med en løn, der er omtrent en ⅕  af, hvad det koster at leve i Bangladesh, er tekstilarbejderne nødt til at arbejde overtid stort set hver dag. Det betyder en arbejdsdag på 10-12 timer, fortæller Helle Løvstø Severinsen.

“Overtid hænger jo sammen med lønniveau, man arbejder ikke 10-12 timer hver eneste dag for sjov. Så er der noget galt”, siger hun.

– Kunne de internationale brands gøre mere?

“Vi mener ikke, at man skal boycutte, for når man har så stor en produktion og lægger så mange penge, så burde de kunne få et ord indført. Deres værktøj er jo at sige, at ellers går vi vores vej. Man skal prøbe at løse problemerne, og når man ikke længere finder det muligt, så kan man jo finde en ny fabrik”, siger Helle Løvstø Severinsen.

Bangladesh er Vestens systue, og Danmark er en særdeles ivrig indkøber. Alene sidste år var Danmark med et indkøb på 639 millioner dollars faktisk EU’s fjerde største importør af tøj fra Bangladesh, viser tal fra Tekstilindustrien i Bangladesh’s brancheforening, BGMEA.

UndersøgelseDen tabte tråd

Krænkelser og magtmisbrug i beklædningsindustrien i Bangladesh

TemaTøjets Tragedier

Elendige arbejdsforhold og ødelagte liv

FokusTekstil

Historien bag tøjet i dit klædeskab gemmer ofte på store omkostninger for mennesker og miljø. Fra vand- og pesticid-forbrug og børnearbejde i dyrkningen af bomuld til undertrykkende arbejdsvilkår i livsfarlige fabriksbygninger på systuer i Bangladesh.

RelateredeNyheder

Arbejdere hos Bestseller-leverandører i Bangladesh risikerer dødsstraf

34 arbejdere og fagforeningsmedlemmer har de seneste to måneder været fængslet under sabotageparagraffer i Bangladesh. Anholdelserne er en del af en klapjagt på arbejdere og fagforeningsmedlemmer, der arresteres i deres hjem og ikke må få besøg i fængslet, hvor der er forlydender om trusler og tæsk. 31 af dem arbejdede hos leverandører til danske Bestseller, der kalder situationen “rystende”.

Rapport: Lave lønninger og børnearbejde udbredt i Myanmars tekstilindustri

H&M, C&A, Primark og en lang række andre europæiske tøjfirmaer benytter i stigende grad fabrikker i Myanmar, hvor børnearbejde og meget lave lønninger er udbredt, viser ny rapport. Ekspert mener, at tøjfirmaerne skal sørge for ordentlige forhold for arbejderne hos deres leverandører.

Arbejdere på H&M, Gap og Zara-fabrikker har været fængslet i ugevis

I knap en måned har politiet i Bangladesh tilbageholdt mindst 24 arbejdere og fagforeningsfolk, der syr tøj for internationale brands. Mindst 3000 arbejdere er blevet fyret efter demonstrationer mod massefyringer og lave lønninger. H&M tager situationen “meget alvorligt” og står sammen med 20 andre brands bag et åbent brev til regeringen.

33 døde på fabrik i Bangladesh

Eksplosionen på fabrikken i udkanten af hovedstaden Dhaka er den største ulykke i Bangladesh siden fabrikken på Rana Plaza styrtede sammen i 2013 og dræbte 1.135 mennesker. Årsagen til branden er fortsat uvist

Dansk modegigant om fabrikker i Bangladesh: “Du kan helt sikkert finde ting at kritisere”

For tre år siden mistede 1.134 arbejdere livet, da fabriksbygningen Rana Plaza styrtede sammen i Bangladesh. En samlet modebranche lovede at forbedre vilkårene, men nye undersøgelser viser massive problemer. Danwatch har snakket med csr-direktør i Bestseller Mogens Werge, som afviser kritikken og samtidig langer ud efter medier og ngo’er.

To år efter Rana Plaza mangler erstatninger og rettigheder stadig

Seks millioner dollars. Så mange penge mangler Rana Plaza-fonden stadig for at kunne udbetale erstatninger til ofrene for den katastrofe, der for to år siden dræbte over 1100 arbejdere og sårede mere end 2000 i Bangladesh.

Bangladeshs eksport af tøj til Danmark boomer

Tøjproduktion i Bangladesh til Danmark er steget med en femtedel på blot ét år, men vilkårene for knap fire millioner tekstilarbejdere er ikke forbedret. Ny DanWatch-undersøgelse bringer interviews med 20 af arbejderne.

“Det er et købers marked, men køberne er ligeglade”

Bangladesh er Vestens billige tøjproducent. Men billigt tøj kommer med en pris. Underbetaling, overgreb, chikane og trusler er stadig hverdagen i en industri, hvis politiske indflydelse er enorm. I sidst ende er det dog køberne, der har magten til at skabe forandringer, siger fabriksdirektør.

Prisen for frihed er chikane og æreskrænkelser

Bangladesh er med lynfart blevet en af verdens foretrukne systuer. Tøjindustrien har givet millioner af kvinder frihed og økonomisk uafhængighed, men prisen er sultelønninger, æreskrænkelser og ringe arbejdsforhold.