Nyhed

Ny rapport: Internationale tøjmærker skjuler deres leverandørlister

20. apr 2017

En koalition af fagforeninger og ngo’er har spurgt verdens største brands, om de vil love at offentliggøre, hvor deres tøj bliver produceret? Åbenhed i leverandørkæder kan nemlig sikre, at forbrugerne ved, hvem der er ansvarlig for produktion af vores tøj. Størstedelen af industrien afviser.

Hvem syr dit tøj? Og hvad får syersken i løn og kompensation, hvis hun bliver syg, gravid eller kommer til skade? Det er vanskeligt at finde ud af, fordi langt størstedelen af vores tøj produceres i udviklingslande som Bangladesh, Kina og Cambodja – på fabrikker vi ved meget lidt om. De internationale brands vil nemlig helst ikke ud med listen over deres leverandører.

Men det skal der laves om på, mener en koalition af internationale ngo’er og fagforeninger.

Derfor udgiver de i dag rapporten, Follow the Thread: The Need for Supply Chain Transparency in the Garment and Footwear Industry. 72 internationale brands er blevet spurgt, om de ville forpligte sig til at sikre åbenhed i virksomhedernes produktion af tøj og sko.

Virksomhederne skal forpligte sig til at opgive navne, adresser, og antal af medarbejdere på deres fabrikker globalt. Kun 17 af  de adspurgte virksomheder i rapporten sagde ja til at offentliggøre alle de efterspurgte oplysninger.

Bestseller er eneste danske virksomhed på listen

Rapporten viser, at hvis dit tøj er fra brands som H&M, Levis, ADIDAS, Nike eller C&A, så er det let at finde ud af hvor dit tøj kommer fra, da disse brands allerede skilter med deres leverandørers navne og adresser på deres hjemmesider.

Men hvis du køber tøj hos Danmarks største modeproducent, Bestseller eller franske Decathlon bliver det straks vanskeligere at finde ud af. Bestseller og Decathlon er nemlig nogle af de mest lukkede virksomheder.

De bliver placeret i en af rapportens dårligste kategorier for brands der “vil begynde at offentliggøre lister over deres fabrikker,” men som ikke har offentliggjort oplysninger endnu. Værst står det til med Hugo Boss, Mango og Foot Locker, der overhovedet ikke har tænkt sig at offentliggøre nogle leverandøroplysninger.

De mest lukkede virksomheder

Virksomheder der nu vil begynde at offentliggøre lister over deres fabrikker

Mizuno, Abercrombie & Fitch and PVH Corporation, Loblaw

Herunder virksomheder hvor detaljerne i processen er ukendt:

Bestseller, Decathlon

Virksomheder der ikke vil forpligte sig til at offentliggøre deres liste over fabrikker:

MANGO, Hugo Boss, American Eagle Outfitters, DICK’S Sporting Goods, Foot Locker, 58 The Children’s Place, Walmart, Canadian Tire, Desigual, KiK, Carrefour, Morrison’s, Primark, and Sainsbury’s.

Virksomheder der ikke svarede  på henvendelsen fra koalitionen:

Urban Outfitters, Ralph Lauren Corporation, Armani, Carter’s, Forever 21, Matalan, River Island, Sports Direct.

Lukkethed giver ingen mening

Danwatch har derfor spurgt Katrine Milman Sustainability Manager hos Bestseller om, hvordan og hvornår Bestseller vil offentliggøre konkrete oplysninger om deres leverandører:

”Som man kan læse i rapporten vil BESTSELLER starte processen med at gøre leverandørinformation tilgængeligt for offentligheden i løbet af indeværende år. Allerede nu deler vi en række leverandørinformationer med bl.a. the Bangladesh Accord og andre eksterne samarbejdspartnere, og vi ser frem til at komme videre i processen med at gøre mere information tilgængelig hen ad vejen,” svarer Katrine Milman på mailen.

Danwatch har spurgt Helle Løvstø Severinsen, kommunikationsansvarlig i ngo’en Clean Clothes Campaign, om Bestsellers lukkethed.

— Bestseller er den eneste danske virksomhed, der er med i rapporten, og det er samtidig Danmarks største modeproducent – er det ikke lidt uambitiøst, at de på sigt vil have åbne lister – men intet vil sige endnu?

“Vi er glade for, at de ikke ligger helt nederst, fordi de igennem et stykke tid har været helt lukket. Men jo, og jeg har endnu ikke hørt en forklaring, der giver mening”, udtaler Helle Løvstø Severinsen.

Hvorfor åbenhed?

— Men hvorfor er offentlige leverandørlister egentlig er så vigtige?

 Til det svarer Helle Løvstø Severinsen, fra Clean Clothes Campaign:

“Når man har fabrikkernes navne og adresser listet på sin hjemmeside, så er der større incitament til, at man også har lavet sine risikovurderinger,” siger hun.

“Noget andet er hvis der opstår en episode, hvor eksempelvis en arbejder fyres ulovligt eller får for lidt i løn, så er det en måde for os – offentligheden – at sikre, at brands ikke overtræder menneskerettighederne i deres varekæde. Manglende løn er en overtrædelse af internationale retningslinjer, og derfor er forbindelsen mellem brands og fabrik helt afgørende. Og så er åbenhed helt afgørende, når der sker en alvorlig ulykke”, siger Helle Løvstø Severinsen.

4 år efter Rama Plaza

På mandag er det fire års dagen for Rana Plaza tragedien, hvor et fabrikskompleks styrtede sammen i Bangladeshs’ hovedstad, Dhaka og slog flere end 1100 tekstilarbejdere ihjel. Tragedien er blevet kaldt tekstilindustriens Ground Zero – fordi den skete på grund af elendig brand- og bygningssikkerhed. Skræmte arbejdere blev tvunget på arbejde på trods af, at de kunne se revner i væggen, dokumenterede Danwatch i en rapport efterfølgende.

“Især ved en brand er det vigtigt at kunne identificere brands, hvilket er svært, når tøjet brænder. Det er urimeligt, at man skal lede efter labels og fakturaer i murbrokker. Der var ingen der kom frem efter Rana Plaza. Det har taget fire år at placere ansvar hos fabriksejere og producenter for Rana Plaza, hvilket ville have været langt lettere med åbne leverandørlister,” siger Helle Løvstø Severinsen til Danwatch.

 

UndersøgelseDen tabte tråd

Krænkelser og magtmisbrug i beklædningsindustrien i Bangladesh

TemaTøjets Tragedier

Elendige arbejdsforhold og ødelagte liv

FokusTekstil

Historien bag tøjet i dit klædeskab gemmer ofte på store omkostninger for mennesker og miljø. Fra vand- og pesticid-forbrug og børnearbejde i dyrkningen af bomuld til undertrykkende arbejdsvilkår i livsfarlige fabriksbygninger på systuer i Bangladesh.

RelateredeNyheder

Dansk tøjfirma overvejer aftale om bedre sikkerhed efter dødsulykke

Imens årsagen til en eksploderet trykkedel og 13 dødsfald undersøges, melder det danske brand på fabrikken, at de "overvejer" at melde sig ind i en fælles aftale om større sikkerhed på fabrikker.

Dansk tøjmærke producerer på eksploderet tøjfabrik i Bangladesh – mindst 13 døde

En ulykke på en tøjfabrik i Bangladesh, hvor det danske tøjmærke Rexholm/ID får syet tøj, dræbte mandag mindst 13 mennesker og sårede 50, ifølge udenlandske medier. Rexholm udtaler, “det er en trist situation”.

Arbejdere hos Bestseller-leverandører i Bangladesh risikerer dødsstraf

34 arbejdere og fagforeningsmedlemmer har de seneste to måneder været fængslet under sabotageparagraffer i Bangladesh. Anholdelserne er en del af en klapjagt på arbejdere og fagforeningsmedlemmer, der arresteres i deres hjem og ikke må få besøg i fængslet, hvor der er forlydender om trusler og tæsk. 31 af dem arbejdede hos leverandører til danske Bestseller, der kalder situationen “rystende”.

Rapport: Lave lønninger og børnearbejde udbredt i Myanmars tekstilindustri

H&M, C&A, Primark og en lang række andre europæiske tøjfirmaer benytter i stigende grad fabrikker i Myanmar, hvor børnearbejde og meget lave lønninger er udbredt, viser ny rapport. Ekspert mener, at tøjfirmaerne skal sørge for ordentlige forhold for arbejderne hos deres leverandører.

Internationale brands appellerer til regeringen i Bangladesh. Fem år for sent, lyder kritikken

Massefyringer, fængslinger uden kaution og trusler har været virkeligheden for tekstilarbejdere de sidste fire uger. 21 brands lægger pres på regeringen. “Alt for sent”, siger organisation

Arbejdere på H&M, Gap og Zara-fabrikker har været fængslet i ugevis

I knap en måned har politiet i Bangladesh tilbageholdt mindst 24 arbejdere og fagforeningsfolk, der syr tøj for internationale brands. Mindst 3000 arbejdere er blevet fyret efter demonstrationer mod massefyringer og lave lønninger. H&M tager situationen “meget alvorligt” og står sammen med 20 andre brands bag et åbent brev til regeringen.

33 døde på fabrik i Bangladesh

Eksplosionen på fabrikken i udkanten af hovedstaden Dhaka er den største ulykke i Bangladesh siden fabrikken på Rana Plaza styrtede sammen i 2013 og dræbte 1.135 mennesker. Årsagen til branden er fortsat uvist

Dansk modegigant om fabrikker i Bangladesh: “Du kan helt sikkert finde ting at kritisere”

For tre år siden mistede 1.134 arbejdere livet, da fabriksbygningen Rana Plaza styrtede sammen i Bangladesh. En samlet modebranche lovede at forbedre vilkårene, men nye undersøgelser viser massive problemer. Danwatch har snakket med csr-direktør i Bestseller Mogens Werge, som afviser kritikken og samtidig langer ud efter medier og ngo’er.

To år efter Rana Plaza mangler erstatninger og rettigheder stadig

Seks millioner dollars. Så mange penge mangler Rana Plaza-fonden stadig for at kunne udbetale erstatninger til ofrene for den katastrofe, der for to år siden dræbte over 1100 arbejdere og sårede mere end 2000 i Bangladesh.

Bangladeshs eksport af tøj til Danmark boomer

Tøjproduktion i Bangladesh til Danmark er steget med en femtedel på blot ét år, men vilkårene for knap fire millioner tekstilarbejdere er ikke forbedret. Ny DanWatch-undersøgelse bringer interviews med 20 af arbejderne.

“Det er et købers marked, men køberne er ligeglade”

Bangladesh er Vestens billige tøjproducent. Men billigt tøj kommer med en pris. Underbetaling, overgreb, chikane og trusler er stadig hverdagen i en industri, hvis politiske indflydelse er enorm. I sidst ende er det dog køberne, der har magten til at skabe forandringer, siger fabriksdirektør.

Prisen for frihed er chikane og æreskrænkelser

Bangladesh er med lynfart blevet en af verdens foretrukne systuer. Tøjindustrien har givet millioner af kvinder frihed og økonomisk uafhængighed, men prisen er sultelønninger, æreskrænkelser og ringe arbejdsforhold.