Nyhed

Nye retningslinjer for ansvarlige investeringer er på vej

1. jun 2017

Regeringen fraråder fortsat investeringer, der støtter ulovlige israelske bosættelser, og varsler nye retningslinjer på vej til investorerne.

TV

Se hele høringen på Folketingets hjemmeside.

På torsdagens høring i Folketingets Udenrigsudvalg meddeler udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil igangsætte en proces for at opdatere retningslinjerne for ansvarlige investeringer.

Høringen sker på baggrund af Danwatchs undersøgelse ’Forretning på forbudt land’, der påviser, at danske pensionskasser, investeringsforeninger og kommuner har i alt 3 milliarder kroner investeret i virksomheder med aktiviteter i eller omkring israelske bosættelser, der ifølge FN’s Sikkerhedsråd, Generalforsamlingen, Menneskerettighedsrådet og Den Internationale Straffedomstol er ulovlige ifølge international lov.

Investeringer, der ifølge Lars Erslev Andersen, forsker ved Dansk Insititut for Internationale Studier, krænker palæstinensernes rettigheder og bidrager til at undergrave Danmark og EU’s officielle politik om en to-statsløsning.

”Danske investorer med til at opretholde en ulykkelig situation. Virkeligheden er, at mange palæstinensere ikke tror på to-statsløsningen mere,” siger Lars Erslev Andersen.

Eksperter: Virksomheder har et ufravigeligt ansvar

Formålet med dagens høring er at sætte fokus på, hvilket ansvar de danske investorer har i virksomheder med aktiviteter i de besatte områder. Dertil har Udenrigsudvalget indkaldt en række forskellige eksperter.

Blandt dem er Hugh Lovatt fra European Council on Foreign Relations, der pointerer, at dagens emne ikke handler om Israel, men om vores egen holdning til at overholde egen lovgivning.

Han efterlyser større engagement fra europæiske regeringer, når deres investorer og virksomheder uretmæssigt bliver anklaget for at boykotte Israel, når de forsøger at overholde international lovgivning.

Cathrine Bloch Veiberg fra Institut for Menneskerettigheder peger på, at selv investorer med små investeringer i store virksomheder har et ansvar. Derudover er der skærpede hensyn at tage, når det kommer til konfliktzoner som det besatte Vestbredden.

”Det er ikke bare business as usual, når det kommer til besatte områder. I besatte områder, skal minoritetsinvestorerne vise, at de ikke bidrager til opretholdelsen. Investorer skal bruge deres indflydelse, og kan de ikke det, kan det betyde de skal afhænde dem”, siger Cathrine Bloch Veiberg.

Pensionsselskaberne: Det er meget kompliceret

Danwatch kunne i januar dokumentere, at Nordea var blandt de investorer, som har penge i de kritiserede virksomheder, der opererer på Vestbredden.

Sasja Beslik, chef for Sustainable Finance Division i Nordea, forklarer til høringen, at det er en svær politisk konflikt at navigere i som investor.

”Vi kigger på det fra et forretningsperspektiv. Hvis det forventes af os, at vi vælger side politisk, så bliver det meget svært for os.”

Også PFA Pension deltager med seniorporteføljemanager Andreas Stange, som hilser de bebudede nye retningslinjer velkommen.

”Det er interessant, at der nu kommer en proces, og den vil vi følge”, siger han.

Sideløbende med Erhvervsministerens opdatering af retningslinjerne vil der efter Folketingets sommerferie komme en forespørgselsdebat, hvor oppositionen vil sætte fokus på, hvad den danske regering kan gøre for at sikre, at danske investorer ikke bidrager til krænkelser af den humanitære folkeret, palæstinensernes menneskerettigheder og til at undergrave to-statsløsningen.

FAKTA: Bosættelser

Kort efter erobringen af Vestbredden og Gaza i 1967 begyndte Israel at bygge bosættelser og flytte civile borgere ind i de besatte palæstinensiske områder. I dag, 50 år senere, bor næsten 600.000 civile israelere på besat land i Østjerusalem og på Vestbredden. Bosættelserne i Gaza blev rømmet i 2005.

Nogle bosættelser er regulære byer, mens andre ikke er mere end nogle få skure på en bakketop langt inde på Vestbredden. I alt er der 131 officielle bosættelser anerkendt af Israels regering. Derudover er der også 97 “outposts”, som er mindre bosættelser, der er ulovlige ifølge israelsk lov. Ifølge international lov er både anerkendte bosættelser og “outposts” ulovlige.

FN’s Sikkerhedsrådsresolutioner 242 (1967) og 338 (1973) kræver, at Israel trækker sig tilbage fra alle besatte områder. Denne position har ikke ændret sig siden og deles også af den danske regering.

Som besættelsesmagt er Israel forpligtet ifølge internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret, inklusiv international sædvaneret. Specifikt er Israel forpligtet af Genevé-konventionen og Haag-konventionen. Artikel 49 i den 4. Genevé-konvention forbyder besættelsesmagten af flytte egen befolkning ind på besat område.

FN’s Sikkerhedsråd, Generalforsamlingen, Menneskerettighedsrådet og Den Internationale Straffedomstol har alle bekræftet, at bosættelser og bosættelsesrelaterede aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder er ulovlige ifølge international lov.

De første bosættelser blev etableret under den daværende venstrefløjsregering i 1967 umiddelbart efter Israels erobring af Vestbredden fra Jordan i Seksdageskrigen.

Det skete på trods af, at Israels regerings egen juridiske toprådgiver Theodor Meron vurderede, at oprettelsen af bosættelser på Vestbredden og Golan var i strid med international lovgivning.

Samtlige israelske regeringer – uanset partifarve – har siden bakket op om bosættelsespolitikken og udvidet antallet af civile israelere på besat område.

Israelske bosættelser er problematiske fordi deres fortsatte udbygning, sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte bosættere og deres bevægelsesfrihed, og vold begået af bosættere mod palæstinensere står bag de fleste krænkelser af palæstinensernes menneskerettigheder på Vestbredden, inklusiv Østjerusalem, konstaterer FN.

Ifølge FN’s Menneskerettighedsråd er israelske bosættelser skyld i krænkelser af palæstinenseres rettigheder til “ikke-diskrimination, frihed, sikkerhed, fair retssag, bevægelsesfrihed, passende bolig, sundhed, uddannelse, arbejde og levestandard.”

Hvad er virksomheders ansvar på besat land?

En virksomheds ansvar under et fremmed lands besættelse kan være vanskeligt at gennemskue. Her følger en guide til virksomheders sociale ansvar i forbindelse med aktiviteter i israelske bosættelser.

Helt konkret tager Danwatch udgangspunkt i humanitær folkeret og FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP)

Den humanitære folkeret – der også kendt som krigens regler – er nedskrevet i Genéve-konventionen fra 1949.

Genéve-konventionen beskytter civile under konflikter og militære besættelser og forbyder tortur, kollektiv afstraffelse og flytning af besættelsesmagtens egne civile ind på besat område. Israel har underskrevet og ratificeret Genéve-konventionen, som derfor er gældende i de besatte palæstinensiske områder.

Hvad siger FN’s retningslinjer?

FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UN Guiding Principles on Business and Human Rights, UNGP) bygger på humanitær folkeret og internationale menneskerettigheder og bidrager med klare retningslinjer for virksomheders ansvar for at forhindre krænkelser.

Virksomheder skal 1) undgå at forårsage eller bidrage til negativ påvirkning af menneskerettigheder gennem deres egne aktiviteter og adressere disse effekter, når de opstår, og 2) søge at forhindre eller afbøde negativ påvirkning, der er direkte forbundet til deres aktiviteter, produkter eller services af deres forretningsforbindelser, selvom de ikke selv har bidraget til disse negative indvirkninger.

Hvor transnationale virksomheder er involveret er deres hjemland forpligtet til at assistere både virksomheder og værtsland med at sikre, at virksomhederne ikke er involveret i krænkelser af menneskerettigheder, ifølge UNGP.

Særligt ansvar på besat land

UNGP blev vedtaget i 2011, og tre år senere i 2014 fremsatte en særligt nedsat arbejdsgruppe en detaljeret gennemgang af virksomheders ansvar i de besatte palæstinensiske områder.

UNGP’s arbejdsgruppe henviser til, at FN’s generalsekretær har fremhævet en række menneskerettigheder, der er påvirket negativt af israelsk bosættelsespolitik, inklusiv bygning af bosættelser, jordkonfiskering, tvangsforflytning og nedrivning af palæstinensiske beboelser, og mangel på beskyttelse mod vold fra bosættere.

Disse menneskerettigheder inkluderer, men er ikke begrænset til, retten til ikke-diskrimination, frihed, sikkerhed, fair retssag, bevægelsesfrihed, passende bolig, sundhed, uddannelse, arbejde og levestandard.

Virksomheder med direkte og indirekte forbindelse til aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder bør være opmærksomme på stor risiko for meddelagtighed i krænkelser af palæstinenseres rettigheder.

Derfor er virksomheder, der enten selv har aktiviteter i bosættelser eller investeringer i andre virksomheder med direkte aktiviteter i besatte områder, ifølge FN’s arbejdsgruppe forpligtet til at foretage en forøget risikovurdering (enhanced due diligence) for at sikre, at deres aktiviteter ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne.

En virksomheds ansvar for at respektere menneskerettighederne vejer altid tungere end national lovgivning og regulativer, hvilket konkret betyder, at selvom Israels nationale lovgivning tillader investeringer og aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder, så kan en virksomheds aktiviteter stadig være i strid med FN’s retningslinjer.

Dog er der tale om retningslinjer, og der er derfor ingen sanktioner for virksomheder, der ikke handler i overensstemmelse med UNGP, hvilket er et yndet kritikpunkt af FN’s retningslinjer.

Hvis virksomhederne finder negativ påvirkning af menneskerettighederne i deres leverandør- eller varekæder, er de forpligtet til at gribe ind og om nødvendigt ophøre samarbejdet, hvis krænkelserne ikke ophører.

UndersøgelseFORRETNING PÅ FORBUDT LAND

Danske pensionskasser, investeringsforeninger og kommuner har knap 3 milliarder kroner investeret i virksomheder med aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder. Investeringerne er med til at undergrave to-statsløsningen og på kant med FN’s retningslinjer og eksportråd fra den danske regering. Danwatch er taget til det besatte Vestbredden for at følge op på vores to tidligere undersøgelser “Forretning på forbudt land” fra 2012 og 2014.

TemaForretning på forbudt land

Danske virksomheders investeringer i ulovlige bosættelser

FokusKonflikt & Sikkerhed

Verdens krige og konflikter er big business. DanWatch har eks. dokumenteret handel med varer fra besat land, investeringer i konventionsomfattede våben og statsobligationer i undertrykkende regimer.

RelateredeNyheder

ATP frifinder sig selv

På baggrund af Danwatchs seneste undersøgelse har Danmarks største pensionskasse ATP undersøgt og frifundet deres egne investeringer i virksomheder med aktiviteter i bosættelser. Ikke godt nok, mener ekspert.

Udenrigsministeriet bakker op om Danwatch-undersøgelse

Udenrigsministeriet fastslår i svar til Søren Espersen (DF) endnu engang, at investeringer i de besatte palæstinensiske områder ikke generelt kan siges at være ulovlige, men at danske investorer alligevel risikerer at overtræde den humanitære folkeret og menneskerettighederne.

Hvad er virksomheders ansvar på besat land?

En virksomheds ansvar under et fremmed lands besættelse kan være vanskeligt at gennemskue. Her følger en guide til virksomheders sociale ansvar i forbindelse med aktiviteter i israelske bosættelser.

Virksomheder med aktiviteter i eller omkring ulovlige israelske bosættelser

34 børsnoterede virksomheder med økonomiske aktiviteter i eller omkring bosættelser, checkpoints, separationsmuren og/eller udvinding af naturressourcer i de besatte palæstinensiske områder - som 23 danske investorer har penge i.

Samlet opposition kalder ministre i folketingssalen om investeringer i ulovlige bosættelser

S, R, ALT, SF og EL kalder erhvervsministeren og udenrigsministeren i folketingssalen på baggrund af Danwatchs undersøgelse, Forretning på Forbudt Land, der i dag dokumenterer, hvordan danske pensionsselskaber, investeringsforeninger og kommuner har omfattende investeringer i de besatte palæstinensiske områder.