13. december 2010

Pirattun på dåse

Når danske forbrugere køber dåsetun fra det lokale supermarked, kan de ubevidst være med til at støtte EU’s piratfiskeri i Afrika. Det viser DanWatch's undersøgelse af tunfisken, fra den bliver fisket op af havet, til den havner på hylderne i danske fødevarebutikker.


Danmark er en nation af tunspisere. I 2009 importerede danskerne mere end 54 millioner dåser tun, hvilket gør dåsetunen til den tredje mest populære fisk herhjemme.

Blandt leverandørerne af tun til Danmark har DanWatch fundet Europas største fiskeriselskab, Albacora SA , som flere gange har været involveret i piratfiskeri. Albacora SA leverer råtun til det spanske selskab, Jealsa Rianxeira, som putter tunen på dåse og sælger den videre til flere europæiske lande. I Danmark optræder dåserne under det danske varemærke Amanda Seafoods, som sælges i de fleste store danske supermarkeder.  Tundåseindustrien er i høj grad et globalt foretagende. Tunfisken fanges i ét land af fartøjer fra et andet, som lander deres fangst i et tredje, hvor tunen forarbejdes, puttes på dåse og sættes til salg i et helt fjerde land.

Der er ingen krav om, at emballagen på dåsetunen skal oplyse, hvilken tunart der er tale om, hvor den er fanget eller med hvilken fangstmetoder. Med den nuværende mærkningspraksis har forbrugeren oftest ingen mulighed for at vurdere, om tunen i dåsen er fanget ved IUU fiskeri.

[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]

DanWatch’s undersøgelse af spanske fartøjers piratfiskede tun, som sandsynligvis ender på dåse i Danmark, underbygger tidligere studier fra Greenpeace. Tilsammen tegner de billedet af et EU, der både er involveret i og opkøber fangsten fra piratfiskeri i havene omkring Afrika.

Albacora SA

Albacora er Europas største tunfiskeselskab og fisker i både Atlanterhavet, Stillehavet og det Indiske Ocean. Albacora er medlem af OPAGAC, en sammenslutning af spanske virksomheder engageret i tunfiskeindustrien. Albacora har gentagne gange været involveret i piratfiskeri.

Jealsa Rianxeira

Albacora SA er delvist ejet af det spanske firma Jealsa Rianxeira. Jealsa Rianxeira ligger i Galicien i det nordlige Spanien. Virksomheden har to fiskekonservesfabrikker hvoraf den ene udelukkende producerer dåsetun. Fabrikken kan producere 400 ton dåser om dagen, og får en del af sin råvaretun fra Albacora SA. Jealsa Rianxeira leverer dåsetun til Danmark samt flere europæiske lande, under forskellige varemærker.

Amanda Seafoods

Et af de varemærker, der får tun fra Jealsa Rianxeira, er danske Amanda Seafoods. Du kan købe dåsetun fra Amanda Seafoods i de fleste store danske supermarkeder, såsom Føtex, SuperBrugsen, Fakta, Spar, Rema 1000, Superbest og Kvickly. Tunen er af arten gulfinnet tun og fås både i olie og vand.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down