21. februar 2011

Rambøll-partnere bruger slavearbejde

Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomhed er involveret i byggeri af skyskrabere ogprestigebyggerier til hundreder af millioner kroner i Dubai. Flere af Rambølls samarbejdspartnere ansætter migranter under forhold, som eksperter betegner som moderne slaveri.


Konfiskeringen af pas, uoverskuelig gæld, kontrakter der ændrer sig fra afrejse til ankomst, fastlåsthed til én arbejdsgiver, barske arbejdsforhold, forbud mod fagforeninger og umenneskelige boligforhold. Det er virkeligheden for mange af de tusinder af migrantarbejdere, der hvert år rejser til Dubai efter et job i byggebranchen, som de troede skulle være vejen til et bedre liv.

Partnere med blakket menneskerettigheds-ry

To af Rambølls samarbejdspartnere på flere af byggeprojekterne i Dubai er Arabtec Construction og Al Habtoor Leighton. Det er to af de største byggevirksomheder i regionen, og som beskæftiger tusinder af migrantarbejdere. Begge virksomheder er blevet skarpt kritiseret for de forhold, som de ansætter migrantarbejdere under.

[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]

Arbejderne får deres pas konfiskeret og får lønninger af Arabtec Construction, som er meget lavere end lovet ifølge undersøgelser fra DanWatch og Human Rights Watch. Arbejderne kan ikke gøre noget, da det ifølge lovgivningen er forbudt at danne fagforeninger eller søge job andetsteds uden arbejdsgiverens samtykke. Ved en strejke sidste måned (januar 2011) krævede 3000 Arabtec-ansatte en højere løn. 70 blev arresteret, og resten fik valget mellem at forlade landet eller vende tilbage til arbejdet, fortæller avisen The National.

“Når man som migrantarbejder oplever alle disse forhold, og har gældsat sig massivt for at komme til Dubai og få et job, så bliver ens menneskerettigheder krænket. Det er moderne slavearbejde. Det findes i alle arabiske lande, men i Golfstaterne er det ekstremt. Der sker grove krænkelser af menneskerettighederne her,” siger Mu’ayyad Mehyar, programchef på Institut for Menneskerettigheder.

Nogle migranter har efter flere års arbejde ikke nedbragt deres gæld. Tværtimod vokser den for mange. Efter fire år var gælden for den 32-årige inder Kulandavel, der ved at arbejde for Arabtec Construction tjente 900-1000 kr. om måneden, vokset fra 15.000 til 36.000 kroner.

“De annullerede min kontrakt, fordi der ikke var noget arbejde, og jeg har ikke fået nogen kompensation”, siger Kulandavel og fortsætter: “Man kan ikke forhandle eller diskutere med Arabtec. Vi arbejdere har ingen rettigheder”.

“Den medbragte gæld, sponsorsystemet og dén afhængighed af arbejdsgiveren som systemet skaber, og især konfiskeringen af pas – øger sandsynligheden for at migrantarbejdere befinder sig i tvangsarbejde, som de ikke kan flygte fra. Og tvangsarbejde er den værste form for arbejde, der findes,”
siger Caroline O’Reilly, som er chef for ILOs program mod tvangsarbejde.

Rambølls sociale ansvar

Ifølge Rambøll er den sociale ansvarlighed i højsædet, når virksomheden tager stilling til, hvilke virksomheder de vil samarbejde med på byggeprojekter verden over. Rambøll har blandt andet opstillet en Code of Conduct og en Code of Practice for arbejdet med at være socialt ansvarlige, som ifølge disse dokumenter gælder for alle, som Rambøll samarbejder med.

“Vi screener alle virksomheder på de byggeprojekter, som vi indgår i, for at tage højde for korruptionsrisici og interessekonflikter som gennem mange år har været hovedproblemer i vores branche”, siger CSR-chef i Rambøll Gruppen Kim Bergholt.

Krænkelser af menneskerettigheder ser Rambøll ikke på, når de med samfundsansvars-brillerne på vurderer deres samarbejdspartnere.
“Vi undersøger ikke de arbejdsforhold, som vores samarbejdspartnere giver deres ansatte. Kun hvis det er en del af kontrakten med vores kunde”, siger Kim Bergholt. “Men vi reagerer altid, hvis der på vores projekter er forhold, som vi ikke kan stå inde for og jeg mener bestemt at Danwatchs rapport giver anledning til en generel overvejelse om disse forhold bør medtages i vores indledende screninger”.

“Vi kan ikke udtale os om konkrete situationer. I kontrakterne med vores kunder [bygherrerne] er vi bundet af en fortrolighedserklæring hvilket er helt almindelig praksis”, siger Kim Bergholt, der fortæller, at Rambøll i flere tilfælde har sagt fra over for kunder i såvel Danmark som i udlandet.

Rambøll vil dog ikke give eksempler på, at de har sagt fra overfor deres samarbejdspartnere eller udtale sig, om de har reageret på migrantarbejdernes situation på byggepladserne i Dubai.

[INSERT_ELEMENTOR id=”8857″]

Til undersøgelserne om krænkelserne af migrantarbejdernes menneskerettigheder svarer Kim Bergholt: “Vi kender ikke til kritikken af Arabtec Construction og Al Habtoor Leighton, så det er for tidligt at sige, om vi vil reagere på den.”

“Men vi arbejder lige nu på at inkludere blandt andet krænkelser af menneskerettigheder i vores vurderinger af samarbejdspartnere. Forhåbentligt kan vi gøre det indenfor det kommende år”, siger Kim Bergholt.

“Når vi reagerer, så er det overfor vores kunde, og så er det kunden, der må handle. Det er svært for os at stille krav til virksomheder, som vi ikke har en kontrakt med. De er et ben længere væk. Vi har ingen mulighed for at sanktionere eller stille krav, men vi stiller os gerne til rådighed for at hjælpe. Og i sidste ende må vi naturligvis overveje det fortsatte samarbejde”, siger Kim Bergholt.

Hvad kan man forvente?

”Når en krænkelse bliver konstateret hos kunden, er den rådgivende virksomhed nødt til at sikre, at krænkelsen ikke gentager sig, og at ofrene får kompensation,” siger Sune Skadegaard, ekspert i virksomheders sociale ansvar og direktør i Global CSR. ”En virksomheds sociale ansvar gælder i forhold til alle virksomhedens relationer; det vil sige leverandører, kunder og øvrige partnere. Hvis der er en relation, som der er til samarbejdspartnere på fx et byggeprojekt, så har virksomheden også et ansvar her”.

Formand for Rådet for Samfundsansvar, Mads Øvlisen, deler samme holdning og mener, at virksomheder i rådgiverbranchen har et socialt ansvar overfor deres kunder og partnere:
“Der er helt klart et moralsk element, og jeg ville selv finde det naturligt, at virksomhederne i princippet handler socialt ansvarligt på samme niveau som i forsyningskæden og ikke gradbøjer etikken”, siger Mads Øvlisen.

“Det er vigtigt, at man, når man fx projekterer eller bygger, laver byplaner, m.v. får skabt en ordentlig dialog med et bredt forum af lokale interessenter, et multi-stakeholder forum, og ikke læner sig op ad en herskende klasse. Og der bør være klare og kendte veje for disse grupper til at indbringe deres klager for virksomheden. Og så bør man i øvrigt leve op til principperne i FNs Global Compact,” siger Mads Øvlisen.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down