Sådan er vi finansieret

Undersøgende journalistik koster, og mange Danwatch-undersøgelser ville ikke have set dagens lys uden økonomiske bidrag fra både privatpersoner og fonde. Her gør selv små beløb en stor forskel.

Udover støttebidrag og donationer, udfører Danwatch en række journalistiske researchopgaver (se ‘Kapacitetsopbygning, research & undervisning‘) for en bred vifte af nationale og internationale organisationer, medier og undervisningsinstitutioner.

Derudover har Danwatch modtaget offentlige bevillinger fra blandt andet Udenrigsministeriet, herunder fra CSR-puljerne og Danidas oplysningspulje.

Det fremgår altid tydeligt, hvis eksterne aktører har givet økonomisk støtte eller finansieret en konkret undersøgelse.

Fonde m.m.

Vi modtager donationer fra private fonde, som vi bruger på vores undersøgende journalistik.

Blandt andet har vi modtaget støtte fra:

Oda Hans Svenningensens Fond

Fonden af 17-12-1981

1. Maj Fonden

Amnestys Udvalg for økonomisk støtte

Grundejernes Investeringsfond

Medlemmer og støtter

Private støtter os hver måned eller hvert år med faste pbs-overførsler eller enkeltdonationer. Vi modtager alt fra 200-5000 kr om året i enkeltdonationer til 350 kr om måneden. For 2014 var beløbet ca. 67.000 kr. Og hver en krone gavner! For at kunne søge Udlodningsmidler skal mindst 100 enkeltpersoner støtte os med min. 200 kr om året – er du én af dem?

Læs mere om at styrke Danwatch.

I vores årsrapport kan du læse mere om vores arbejde og finansiering.