Lande som Angola, Gabon, DR Congo og en række flere betragtes ofte som højrentelande, fordi investeringer i statsobligationer her er forbundet med større risici end investeringer i mere stabile lande. Til gengæld er afkastet også højere.
Lande som Angola, Gabon, DR Congo og en række flere betragtes ofte som højrentelande, fordi investeringer i statsobligationer her er forbundet med større risici end investeringer i mere stabile lande. Til gengæld er afkastet også højere.
De fleste danske pensionsselskaber har tilsluttet sig FN’s Global Compact, der sætter fokus på blandt andet menneskerettigheder og anti-korruption, og bryster sig af at have politikker for social ansvarlige investeringer, når det gælder investeringer i virksomheder. Det samme er langt fra tilfældet, når det kommer til investeringer i lande.
“Vores etiske retningslinjer, som gælder ved investering i virksomheder, kan ikke direkte overføres til statsobligationer. Beslutter EU og Danmark, at der skal indføres sanktioner imod et land, vi har investeret i, vil vi overholde disse. I det omfang det indebærer et forbud mod investering i statsobligationer, betyder det, at vi ikke investerer i det pågældende land fremover,” lyder forklaringen fra Ulla Bendiktson, ledelsessupportchef i PenSam.
Af de listede stater kategoriseres Angola, DR Congo, Elfenbenskysten, Republikken Congo og Gabon som ufrie på Freedom House’s frihedsindeks. Indekset rangerer verdens lande i tre kategorier – frie, delvist frie eller ufrie – ud fra graden af politisk og civil frihed i et land. I ufrie lande er politiske rettigheder ikke-eksisterende og grundlæggende civile rettigheder systematisk undertrykt. De øvrige lande på listen betegnes som delvist frie.
Pensam har sammenlagt investeringer for lidt under 100 millioner kroner i Angola, DR Congo, Gabon, Nigeria, Senegal og Uganda, der alle scorer lavt på Transparency Internationals korruptionsfrihedsindeks. Oven i det bedømmes Angola, DR Congo og Gabon som ufrie ud fra Freedom House’s frihedsindeks, hvilket betyder, at de helt basale politiske rettigheder og civile ettigheder vurderes som ikke-eksisterende i landene.
Ligesom Pensam svarer Industriens Pension, Nordea Liv og Pension og PFA, at det ikke er muligt at benytte de samme politiker for etiske investeringer, når det gælder investeringer i statsobligationer som ved investeringer i virksomheder. Selskaberne påpeger samtidig, at det i modsætning til investeringer i virksomheder ikke er muligt at bedrive aktivt ejerskab, da statsobligationer er lån til et land.
”Det er værd at bemærke, at der ikke er stemmerettigheder tilknyttet statsobligationer, og at aktivt ejerskab derfor reelt ikke er en mulighed, som det er tilfældet, når vi ejer aktier i en privat virksomhed,” siger Anders Schelde, Chief Investment Officer i Nordea Liv og Pension og fortsætter:
“Det jo klart, at såfremt den hypotetiske situation skulle opstå, at vi har investeret i et lands statsobligationer, og dette land var i søgelyset for brud på menneskerettigheder eller lignende – uden at være embargo-ramt – så ville vi være i et dilemma. Dette er jo et evigt dilemma, som vi deler med andre aktører, om hvordan man bedst adresserer en sådan situation.”
Sune Skadegaard Thorsen, direktør i konsulentvirksomheden GLOBAL CSR, der rådgiver virksomheder om deres sociale ansvar, mener ikke, at pensionsselskaberne fuldstændigt kan afskrive sig det etiske ansvar for deres investeringer i statsobligationer.
”Ud fra FN’s nye Guiding Principles on Business and Human Rights er samfundsansvaret i relationen til stater også omfattet. Virksomheder skal i alle forhold vurdere, hvordan deres forretning kan have negative konsekvenser for menneskerettighederne, og reagere hvis de selv direkte eller indirekte er i relation til sådanne krænkelser. Det gælder også for virksomheder, som ikke har tilsluttet sig FN’s Global Compact, både hvad angår menneskerettigheder og anti-korruption,” siger han og fortsætter:
“Det er dybt relevant at se på virksomheders samfundsansvar i relation til stater – og ikke kun i relationen til andre virksomheder som hidtil. Det er et nyt område og ikke helt let.”
Også hos Forbrugerrådet mødes pensionsselskabernes manglende etiske forpligtelser i forhold til statsobligationer med skepsis.
”DanWatchs undersøgelse peger på et kedeligt hul i de finansielle selskabers politik for etiske investeringer. For rent logisk er der ingen grund til at anlægge andre etiske målestokke, når man køber statsobligationer, end når det drejer sig om virksomhedsaktier,” siger Vagn Jelsøe, afdelingschef i Forbrugerrådet og fortsætter:
”Man kan kun håbe, at undersøgelsen får selskaberne til at stramme op på dette område og få præciseret deres etiske retningslinjer og deres procedurer, sådan at samvittigheden kommer i orden. Det er måske ikke let – men det er jo blandt andet derfor, vi overlader vores opsparing til professionelle investorer.”