Handlen bliver kaldt den største nogensinde i tysk erhvervsliv. Verdens største frø- og pesticide producenter har i snart et år bejlet til hinanden: tyske Bayer vil købe amerikanske Monsanto for 66 milliarder dollars, og indtil videre er det kun konkurrencekommissær Margrethe Vestager, der kan stå i vejen for fusionen.
D. 22. august meldte Margrethe Vestager ud på et pressemøde, at der iværksættes en grundig undersøgelse af fusionen. Læs mere her.
Fusionen er den tredje i rækken af agrokemiske firmaer, der har slået pjalterne sammen siden 2015.
[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]
Med fusionen mellem Bayer og Monsanto udgøres det nye billede i landbrugsindustrien altså af en amerikansk, kinesisk og tysk mastodont, foruden det fjerde firma BASF, som også er amerikansk og som indtil videre står selv.
De tre nye giganter vil dominere omkring 70 procent af agro-kemikalier og 60 procent af kommercielt såsæd ifølge 200 europæiske ngo’er, som stiller sig kritiske over for de store virksomheder. Men er det et problem, at store virksomheder bliver større?
De gør det for den globale fødevaresikkerhed. I en pressemeddelelse fra december 2016 oplyser virksomhederne, at fusionen skal imødegå “globale udfordringer som klimaforandringer og fødevareknaphed.”
Og truslen er reel nok. Hver niende person i verden er underernæret – det svarer til 795 millioner mennesker, hvoraf de fleste bor i udviklingslande ifølge FN. I 2050 vil verdens befolkning stige til ni milliarder, og derfor kræver det en “gennemgribende forandring af det globale fødevare- og landbrugssystem”, oplyser FN.
Foto: Majsbønder i Indien høster markerne. Dokumentarfilmen ‘Seeds of Debt’, som er lavet i samarbejde med Danwatch, skildrer at landmændene forgælder sig stort til lånudbydere, der påstår at arbejde for Syngenta, og har svært ved at bryde den onde cirkel. Syngenta nægter kendskab til lånudbyderne.
Der kan være store gevinster at hente, hvis man som landmand omlægger sine marker fra flere afgrøder til én afgrøde. Man kan tjene flere penge ved fx kun at dyrke majs end at sprede sig bredt ud og både dyrke majs, kartofler og ærter. Overskuddet fra en vellykket majshøst er med til at give vækst i landet og gennem skatter tilføje ressourcer til skoler, hospitaler og veje.
Derfor er mange stater interesseret i, at store virksomheder som Monsanto og Syngenta forsyner deres landmænd med såsæd og pesticider, så de kan dyrke såkaldt “cash crop”. Derved tjener man penge gennem eksport i stedet for at sælge lokalt, forklarer Flemming Konradsen, professor i global miljøsundhed ved Københavns Universitet.
Men slår høsten fejl eller falder efterspørgslen på majs, kan konsekvenserne for landmanden og hans familie være katastrofale. Løfterne om profit afløses af udsigten til akut fattigdom.
“Er der lige pludselig en sygdom, som virksomhederne endnu ikke har udviklet et middel til at kontrollere, som går som en steppebrand over rismarkerne eller andet, så går alt jo ned. Det er klart, at i fattige lande, hvor du ensarter og laver en ekstrem grad af monokultur, så gør du de produktionssamfund meget sårbare”, siger Flemming Konradsen.
Der er ingen tvivl om, at fusionen mellem Monsanto og Bayer vil øge cash cropping ifølge Flemming Konradsen.
At cash cropping kun vil vokse sig større og stærkere bakkes op af professor Jennifer Clapp, som er professor i global fødevaresikkerhed ved det canadiske University of Waterloo. Jennifer Clapp har analyseret de tre fusioner i artiklen “Bigger is not always better” fra marts 2017.
“Hvis vi blot har en håndfuld virksomheder, der dominerer den industri, så tillader vi basalt set nogle få virksomheder at træffe enorme beslutninger om den model for landbrug, som dominerer i vores samfund”, forklarer Clapp og uddyber:
“Den landbrugsmodel har mange omkostning. For det første ved vi, at disse teknologier har enorme konsekvenser for miljøet.”
75 procent af biodiversiteten er forsvundet fra landbruget siden starten af 1900-tallet, oplyser FN. Ifølge FN kan bedre brug af biodiversitet i landbruget bidrage til bedre ernæring, forbedret levevilkår for landmændene og gøre landbruget mere bæredygtigt.
“For det andet vil landmænd sandsynligvis blive mere afhængige af disse virksomheders, end de i forvejen er. For det tredje vil priserne sikkert stige for pesticider og frø, og det bliver dyrere for landmændene, som i sidste ende kan betyde højere priser for forbrugerne,” siger Jennifer Clapp.
Landmænd kan risikere at ende i dyb gæld til de store virksomheder, blandt andet fordi afgrøderne er afhængige af deres produkter. Monsanto er kendt for at producere Round Up – eller Glyfosat – , som er pesticider til at fjerne ukrudt. Dertil kommer genmodificerede frø, som Monsanto har udviklet.
Andre virksomheder har lignende frø, som er fremstillet til at reagere på pesticider eller kunstgødning, som kun sælges af den specifikke virksomhed. Frøene er udviklet til kun at kunne holde én sæson, og man ikke derfor kan gemme nogle til såning næste år men er nødt til at købe nye frø.
“Det er klart, at et produktionssystem som bliver omdannet til at være mere afhængigt af fx gødning, frø, pesticider, høsteudstyr og traktorer, jo mere afhængig vil producenterne være af verdensmarkedspriser på sin afgrøde. Så lige meget hvad, bliver du mere afhængig af den økonomi, der omgiver dig. Det er der ingen tvivl om”, siger Flemming Konradsen.
Tørke og andre vejrforhold samt klimaforandringer spiller naturligvis også en afgørende rolle i forhold til høsten.
Denne udvikling fra diversitet til ensartethed er sket over en bred kam af udviklingslande fra 1960’erne og bliver kaldt “den grønne revolution”. Da der var hungersnød i Indien i 1960’erne, afprøvede man ny teknologi samt nye frø og kemikalier til at øge udbyttet. Det virkede, og produktionen steg.
Landmændene, som bruger såsæd fra disse virksomheder, risikerer dog i dag at gældsætte sig til virksomhederne i et omfang, at de aldrig kan betale det tilbage. Flemming Konradsen forklarer, at landmændenes bliver bundet op på “kreditpakker”.
Hvis du ikke kan få et lån i banken, så kan du visse steder købe såsæd og pesticider på kredit af private lånhajer. Det skal betales tilbage i høsten. Så hvis høsten slår fejl, står du pludselig i gæld. Du har ikke penge til at købe flere frø og pesticider og må derfor optage et nyt lån, og sådan fortsætter det.
Lånet kommer med en årlig rente på op mellem 45- 60 procent ifølge en række indiske landmænd i dokumentarfilmen Seeds of debt. Gælden gør nogle landmænd så desperate, at de tager livet af sig selv ved at drikke pesticider.
At selvmord i landbruget er et særskilt problem i Indien, er noget de indiske myndigheder selv gør opmærksom på. Landbrug er som det eneste erhverv udtaget til at få særskilt statistik over forekomsten af selvmord, noget der begyndte i 2014.
De indiske myndigheder oplyser, at 12.602 landmænd begik selvmord i 2015. 133.623 indere begik selvmord det år, hvilket svarer til, at 9,4 procent af disse mennesker arbejdede i landbruget.
En tidligere Danwatch undersøgelse viser, at en række uanmeldte kontrolbesøg i Syngentas plantager, viser at stort set alle ILO’s arbejdstagerrettighder og indisk arbejdslov bliver overtrådt.
At fusionen mellem Monsanto og Bayer skulle gøre noget godt for bekæmpelsen af klimaforandringer, har professor Jennifer Clapp svært ved at få øje på.
Hun forklarer, at deres teknologier i forhold til klimaforandringer ikke er bevist endnu og er ikke testet fuldt ud. De fleste genmodificerede planter er resistente mod ukrudtsfjerner men ikke tolerance over for tørke.
Jennifer Clapp mener derimod, at der er bevis for, at økologisk landbrug viser lavere CO2 udledning og endda CO2 absorbering.
“I sådan en situation vil mange argumentere for, at vi bør gå ad den beviselige vej, økologi, som ikke resulterer i landmænds afhængighed af en håndfuld firmaer”, siger Jennifer Clapp.
Tilbage står spørgsmålet, om det er konkurrenceforvridende at gøre et i forvejen snævert felt endnu mindre.
Over 200 europæiske ngo’er advarer mod sammenlægningerne i et åbent brev til EU kommissionen i marts 2017. De kritiserer blandt andet at, industrien vil få øget kontrol økonomisk og politisk magt over den globale landbrugsindustri, som vil føre til et knæk for biodiversitet, landmænds svindende uafhængighed og højere priser for forbrugerne.
Også i Monsantos hjemland USA møder virksomheden modstand blandt andet fra landmænd, som klager over at pesticider fra Monsanto-gårde driver over til nabogårdene og ødelægger deres afgrøder. To af Monsantos pesticider er derfor blevet forbudt i Arkansas, og i Californien er deres kronjuvel Round-Up netop afgjort som værende kræftfremkaldende.
Konkurrencekommissær Margrethe Vestager sagde i september 2016, at landmænd fortsat skal have mulighed for at kunne vælge mellem såsæd og pesticider, selvom Monsanto og Bayer fusionerer, skriver Reuters. Hun tilføjer, at der i forvejen er få spillere, der dominerer industrien.
EU kommissionen forventer at afgøre sagen d. 8. januar 2017.
Amalie Linde