Vaniljens skjulte pris – bundløs gæld og børnearbejde I

8. dec 2016

Du risikerer at købe stjålen vanilje dyrket af børnearbejdere

1

Madagaskars vaniljeavlere kæmper med alvorlige problemer som tyveri, spiraler af bundløs gæld og børnearbejde. Virksomheder, der sælger vanilje i danske supermarkeder, ved reelt ikke, om de sælger hælervarer eller vanilje dyrket med ulovligt børnearbejde. Det afslører en ny Danwatch-undersøgelse.

Undersøgelsens hovedkonklusioner

  • Vanilje er verdens næstdyreste krydderi, alligevel lever vaniljebønderne i Madagaskar i ekstrem fattigdom og har svært ved at skaffe tilstrækkelig føde til deres familier. Månederne marts og april er kendt som sultemåneder.
  • Når pengene fra årets vaniljehøst slipper op i marts og april, optager vaniljebønder lån hos mellemhandlerne. Bønderne bliver fanget i en spiral af bundløs gæld, som de har svært ved at komme ud af. Når de ikke selv kan betale, må de i værste fald betale med deres børn.
  • Virksomheder, der sælger vaniljestænger og vaniljesukker i danske supermarkeder, køber vanilje fra Madagaskar.
  • Vanilje passerer mange led af mellemhandlere, som alle tjener penge på vaniljen, inden vaniljen når forbrugeren.
  • Ulovligt børnearbejde er udbredt i Madagaskars vaniljeproduktion, hvilket ifølge ILO er velkendt i vaniljeindustrien.
  • Alligevel svarer flere virksomheder, som sælger vanilje i danske supermarkeder, at de ikke kendte til problemerne med børnearbejde, og at de ikke med sikkerhed ved, om deres vanilje er produceret med børnearbejde.
  • Ifølge eksperter har virksomhederne ikke lavet en grundig nok risikovurdering og risikerer at være medskyldige i menneskerettighedskrænkelser.
  • I Madagaskar er der store problemer med tyveri af vanilje fra bøndernes marker. Vaniljen er ikke mærket og bevæger sig igennem så mange led af mellemhandlere, at eksportører ikke ved, om vaniljen er stjålen. Én producent erkender ikke at vide, om vaniljen, de sælger i danske supermarkeder, er stjålen. Andre vaniljeproducenter har ikke ønsket at svare.
  • Hvis der bliver solgt stjålne vaniljestænger eller vaniljesukker i forbrugernes lokale supermarked, risikerer de ifølge en advokat at købe hælervarer.

Når du køber en vaniljestang eller en dåse med vaniljesukker i supermarkedet, er der stor sandsynlighed for, at vaniljen stammer fra Madagaskar. Ifølge vaniljeimportører bliver cirka 80 procent af verdens vanilje dyrket på små familieejede marker i østaten ud for Afrikas sydøstkyst. Men landets smukke marker med vaniljeorkidéer, står i skærende kontrast til hverdagen for vaniljebønderne. Selvom vanilje er verdens næstdyreste krydderi lever vaniljeavlerne i så dyb fattigdom, at en del bliver fastlåst i bundløs gæld til mellemhandlere. På grund af fattigdom er børnearbejde udbredt i vaniljeproduktionen, og bønderne har desuden store problemer med, at den værdifulde vanilje bliver stjålet fra deres marker.

Virksomheder, som sælger vanilje i danske supermarkeder, svarer Danwatch, at de hverken ved med sikkerhed, om deres vanilje er stjålet, produceret med børnearbejde eller af bønder fanget i gældsspiraler. Det sker på trods af, at virksomhederne i deres egne etiske retningslinjer blandt andet forbyder børnearbejde.

Forsvarsadvokat Poul Hauch Fenger, som har 13 års dansk og international erfaring med straffe- og menneskerettighedssager, mener ikke, at virksomhederne har gjort deres hjemmearbejde godt nok.

“Virksomheder kan jo ikke bare lukke øjnene og håbe, at alt er i orden. Hvis de skriver, at de ikke vil acceptere børnearbejde, så skal de også gøre sig den ulejlighed at tjekke, om deres leverandører overholder det. Ellers er det en gratis omgang. Det er ikke sådan, det klaver skal spille”, siger Poul Hauch Fenger.

Ifølge professor i virksomheders sociale ansvar ved Copenhagen Business School (CBS) Andreas Rasche risikerer virksomheder, der sælger vanilje fra Madagaskar i danske supermarkeder, at være medskyldige i menneskerettighedskrænkelser:

“Når virksomheder her i Danmark eller EU drager fordel af menneskerettighedskrænkelser, for eksempel fordi produkterne bliver billigere af, at der er børnearbejde, så er de medskyldige i misbruget”, siger Andreas Rasche.

Ulovligt børnearbejde

Danwatch har besøgt Madagaskar og interviewet vaniljebønder, mellemhandlere, vaniljeforarbejdere, eksportører og børn, som dyrker vanilje.

Danwatchs undersøgelse viser, at der er alvorlige problemer med ulovligt børnearbejde på Madagaskars vaniljefarme. Mange vaniljebønder i Madagaskar er så fattige, at deres børn på ned til 10 år må hjælpe dem med arbejdet i vaniljemarkerne. En konklusion, som bakkes op af FN’s internationale arbejdsorganisation, ILO, der vurderer, at næsten en tredjedel af arbejdsstyrken i Madagaskars vaniljeindustri udgøres af børn mellem 12 og 17 år, og at børnearbejdet risikerer at gå ud over børnenes uddannelse.

“I forhold til lovgivningen er det ret ligetil. Du må ikke ansætte børn, som er under minimumsalderen”, siger Andreas Rasche.

I Madagaskar er det ulovligt for børn under 15 år at arbejde, og Madagaskar har også ratificeret ILO’s konventioner om børnearbejde og minimumsalder, som slår fast, at børn som udgangspunkt først bør arbejde, når de er over den skolepligtige alder.

Gældsspiraler og vaniljeblomstkontrakter

I marts, når vaniljeavlerne ingen penge har, og profitten fra sommerens vaniljesalg er væk, er der ofte kun én måde, bønderne kan overleve på. De låner penge af vaniljemellemhandlerne med pant i den forventede vaniljehøst i juli. Men hvis høsten slår fejl, eller hvis vaniljen bliver stjålet fra markerne, kan bønderne ikke betale lånet tilbage – hverken i vanilje eller kontanter. Det er særlig slemt, hvis vaniljepriserne er steget, som det er tilfældet i år – for lånet stiger tilsvarende.

“Det er det værste, der kan ske for en bonde”, siger Rajao, der er vaniljebonde i det nordlige Madagaskar, og fortæller, at ofte når bønderne har betalt lånet tilbage, er de straks nødt til at optage et nyt lån. På den måde ender bønderne i en spiral af bundløs gæld.

“Når bønderne sidder bundløst fast i de her gældsspiraler og ikke kan komme ud af dem, minder det om gældsslaveri”, siger international ekspert i migration og tvangsarbejde Anders Lisborg, som kalder låneformen “dybt problematisk”.

Gældsslaveri er en form for tvangsarbejde, hvor akkumuleret gæld tvinger en person til at arbejde. Gælden kan for eksempel opstå i forbindelse med lønforskud eller lån til omkostninger, der skal dække daglige fornødenheder.

Risikerer at sælge stjålen vanilje

Gældsproblemerne bliver forværret af, at der er store problemer med tyveri af vanilje direkte fra bøndernes marker.

”Hver gang jeg er væk, får jeg stjålet noget”, siger den 51-årige vaniljebonde Moara, som fik stjålet halvdelen af sidste års høst. For at mindske problemerne med tyveri er han nødt til at sove i marken blandt vaniljeorkidéerne.

Vaniljetyveriet er så udbredt, at en eksportør, hvis vanilje ender i Danmark, fortæller, at eksportørerne ikke kan vide, om vaniljen de videresælger, er stjålen, da mellemhandlerne blander tyvekosterne og den almindelige vanilje sammen. De enkelte vaniljestænger er ikke mærkede, og ifølge eksportøren kan importørerne i Europa derfor heller ikke vide, om de modtager stjålen vanilje.

Virksomheder erkender, at de ikke med sikkerhed ved, om vaniljen, de sælger i danske supermarkeder, er stjålen.

“Virksomhederne har naturligvis et ansvar for at sikre, at de varer, de køber og videresælger, ikke er stjålne. Hvis varerne viser sig at være stjålne, kan man sammenligne det med hæleri”, siger advokat Poul Hauch Fenger, som har specialiseret sig i strafferet og menneskeret, og har en baggrund i blandt andet FN og EU.

Risiko for medskyld i menneskerettighedskrænkelser

Flere af virksomhederne svarer Danwatch, at de hverken kendte til problemerne med tyveri, gældsspiraler eller børnearbejde i Madagaskars vaniljeindustri. Ifølge ILO er problemerne med børnearbejde imidlertid velkendte i Madagaskars vaniljeindustri.

Brud på internationale konventioner

ILO’s konventioner om børnearbejde

ILO’s konvention 138 og 182 om børnearbejde slår fast, at børn som udgangspunkt først bør arbejde, når de er over den skolepligtige alder, samt at børn ikke må udføre arbejde, som kan skade deres sundhed eller udvikling. Madagaskar har ratificeret konventionerne.

FN’s børnekonvention

Ifølge FN’s børnekonvention artikel 32 har børn ret til beskyttelse mod økonomisk udnyttelse og mod at skulle udføre arbejde, som kan være farligt, gribe ind i barnets uddannelse eller skade barnets sundhed eller dets fysiske, psykiske, åndelige, moralske eller sociale udvikling. Madagaskar har ratificeret konventionen.

Professor Andreas Rasche understreger, at det ifølge FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv er virksomheders ansvar at lave grundige risikovurderinger for at undgå menneskerettighedskrænkelser som for eksempel børnearbejde.

“Ifølge FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv er virksomhederne ansvarlige, hvis de burde have haft kendskab til problemerne. Det er ikke nogen undskyldning, at de ikke kender til problemerne, fordi de ikke har tilstrækkelige systemer for risikovurdering på plads”, siger han.

Advokat Poul Hauch Fenger, som er ekspert i internationale menneskerettighedssager, mener langt fra, at virksomhederne har lavet en tilstrækkelig grundig risikovurdering, når de for eksempel ikke kender til børnearbejdet.

“Hvis virksomhederne vil kunne se sig selv i spejlet i forhold til samfundsansvar, er de nødt til at reagere på den her viden. Ellers kan et CSR-ansvar for medvirken gennem passivitet gøres gældende. Hvis de vil stå på mål for, at de er imod børnearbejde, men står stille på stregen – selv efter at være blevet præsenteret for dokumentation for, at det foregår – er der selvmål”, siger Poul Hauch Fenger og uddyber:

“Når virksomheder siger, at de er imod børnearbejde, men ikke bagefter følger op på det og handler på det, kan det være falsk markedsføring og en overtrædelse af markedsføringslovens § 3. Virksomhederne promoverer jo sig selv ved at sige til forbrugerne, at de står inde for ansvarlig opførsel. Men de har, som sagen er blevet forelagt for mig, ikke lavet en tilstrækkelig grundig risikovurdering.”

14-årige Yokle arbejder i vaniljemarken i Madagaskars Sava-region.

Boykot løser intet

Ifølge professor i samfundsansvar Andreas Rasche er det ikke en god løsning for virksomheder, der sælger vanilje i danske supermarkeder blot at holde op med at købe vanilje fra Madagaskar.

Brud på Madagaskars lovgivning om børnearbejde:

I Madagaskar er det lovpligtigt, at børn går i skole, indtil de er fyldt 14 år. Ifølge Madagaskars egen lovgivning om børnearbejde, er det ikke tilladt for børn under 15 år at arbejde. Børn, der er fyldt 15 år, må kun påtage sig lettere arbejdsopgaver, der ikke er fysisk overbelastende. Arbejdet må ikke udgøre en fare for børnene, ligesom arbejdet heller ikke må skade deres sundhed eller fysiske, psykiske, åndelige, moralske eller sociale udvikling. Lovgivningen forbyder børn under 18 år at arbejde i nærheden af giftige stoffer og pesticider, eller som hushjælp og i barer, diskoteker, kasinoer, miner eller stenbrud. Endvidere må børn under 18 år ikke arbejde mere end 8 timer om dagen/40 timer om ugen og natarbejde, samt overarbejde er ikke tilladt.

“Boykot kan have utilsigtede bivirkninger”, siger han og fortæller, at virksomhederne hellere skal arbejde tæt sammen med deres leverandører og underleverandører for at forsøge at komme problemerne til livs.

Hvis virksomheder og forbrugere blot boykotter vanilje fra Madagaskar i stedet for at forsøge at forbedre forholdene, vil konsekvensen være, at bønderne får endnu færre indtægter og bliver endnu mere fattige og forgældede.

Efter Danwatchs undersøgelse vil Dansukker (ejet af Nordic Sugar) og Urtekram samt dagligvarekæderne Dansk Supermarked og Coop, som sælger vanilje med deres egne mærker Princip!, Änglamark og Coop, gøre mere for at forsøge at bekæmpe problemerne i Madagaskars vaniljeindustri. Dansukker vil tage fat i deres leverandører og diskutere, hvordan de håndterer problemerne, og om der skal ændres praksis. Både Coop og Dansk Supermarked vil lave opfølgende undersøgelser af forholdene i Madagaskar, og begge kæder vil desuden forsøge at få mere Fairtrade-certificeret vanilje på hylderne. Al Urtekrams vanilje fra Madagaskar er allerede Fairtrade-certificeret, men Urtekram vil stramme op på deres etiske retningslinjer for leverandører og underleverandører.

Tørsleff, Irma, Dr. Oetker, Dagrofa og Inka Food har ikke ønsket at svare på, om de vil ændre indkøbspolitik for deres vaniljeprodukter fra Madagaskar, efter de er blevet bekendt med problemerne med gæld, børnearbejde og stjålen vanilje.

Dagrofa, som ejer dagligvarekæderne Meny, Kiwi, Spar, Min Købmand og Let-Køb, sælger vanilje under deres eget mærke “First Price”. Dagrofa har slet ikke ønsket at svare på nogen af Danwatchs spørgsmål – end ikke om deres vanilje stammer fra Madagaskar. Dagrofa er således den virksomhed i undersøgelsen, der er mindst åben om, hvordan den vanilje, de sælger, bliver produceret.

Vaniljens lange rejse til Danmark

2

Det er vanskeligt at spore Madagaskars vanilje. Vaniljestængerne er ikke mærket, og de bliver blandet sammen hos mellemhandlerne. Mange virksomheder, som sælger vanilje i danske supermarkeder, ved derfor ikke, hvilke vaniljefarme deres vanilje stammer fra.

Vanilje fra Madagaskar har været på en lang og kompleks rejse med mange led af mellemhandlere, inden vaniljen ender på supermarkedernes hylder som hele vaniljestænger eller vaniljesukker.

Omkring 80 procent af Madagaskars vanilje bliver ifølge FN’s internationale arbejdsorganisation (ILO) produceret i landets Sava-region i det nordøstlige Madagaskar, hvor cirka 80.000 småbønder dyrker vanilje – typisk på små familieejede landbrug, som ofte ligger langt ude i junglen.

Småbønderne i Madagaskar sælger ofte deres vanilje til mellemhandlere – såkaldte kollektører – og handlen foregår typisk uden kvitteringer.

Vaniljen er ikke mærket, og hos kollektørerne bliver vanilje fra mange farme blandet sammen, inden vaniljen videresælges til forarbejdning. Det er derfor vanskeligt at kortlægge den enkelte vaniljestangs rejse fra vaniljefarmen i Madagaskar til supermarkedets hylde.

Af samme grund kender mange producenter af vaniljesukker eller vaniljestænger uden for Madagaskar heller ikke den konkrete vaniljefarm, som de køber deres vanilje fra. Det er dog stadig muligt at tegne et mere generelt billede af de mange led i varekæden:

Fra små familieejede vaniljefarme i Madagaskar bliver grønne vaniljebønner videresolgt til såkaldte kollektører, som enten videresælger vaniljen til andre mellemhandlere, der forarbejder vaniljen, eller direkte til eksportører beliggende i Madagaskar. Herfra bliver vaniljen via skib fragtet til importører rundt om i verden, som igen videresælger vaniljen til diverse producenter af vaniljeprodukter. Disse producenter pakker vaniljen og distribuerer vaniljesukker eller -stænger til supermarkederne.

Vaniljens vej fra Madagaskar

Hver eneste vaniljeorkidé skal håndbestøves

3

Vanilje gror på orkidéer og dyrkes af småbønder i Madagaskars jungle. Dyrkning og forarbejdning af krydderiet er tids- og arbejdskrævende. Ikke mindst fordi hver enkelt orkidé skal håndbestøves den dag, blomsten åbner sig.

Vanilje gror på orkidéer

Vaniljeplanten er en orkidé med op til 10 meter lange ranker. Fra vaniljen plantes, går der cirka tre-fire år, før den blomstrer og bærer frugt. Efter 10-12 år producerer planten ikke længere vanilje nok til at kunne bruges kommercielt.

Hver vaniljeblomst skal bestøves manuelt.

Vaniljen skal håndbestøves

Vaniljeorkidéen stammer fra Mexico. I Mexico bliver vaniljeblomsten naturligt bestøvet af bier, men da disse bier ikke eksisterer i Madagaskar, skal vaniljeorkidéerne bestøves ved håndkraft i Madagaskar. Den gule vaniljeblomst blomstrer kun én dag om året og er typisk kun åben i ganske få timer. Bestøvningen af blomsterne indebærer derfor en stor del manuelt arbejde. Håndbestøvningen finder typisk sted mellem oktober og januar.

Juni til august er høstsæson

Der går mellem syv og ni måneder fra vaniljeblomsten er blevet bestøvet, til vaniljen er moden og kan høstes. Vaniljen kaldes på dette stadie for grønne vaniljebønner – og minder også udseendesmæssigt om en grøn bønne. Jo længere tid vaniljen får lov at modne på planten, jo mere koncentreret bliver smagen af vanilje efter forarbejdning. Kvaliteten af vaniljen bedømmes ud fra, hvor koncentreret aromastoffet vanillin er, hvilket har indvirkning på vaniljens markedspris. Hvis vaniljen bliver hængende for længe på planten risikerer bønnen at briste, hvilket resulterer i en lavere kvalitet og markedspris.

Der går seks kilo grønne vaniljebønner til et kilo sort vanilje

Efter høsten gennemgår vanilje en lang og kompleks forarbejdningsprocess, hvor aromastoffet vanillin og andre smagskomponenter udvikles.

  1. Når vaniljen er blevet høstet vaskes den grundigt, hvorefter den tilføres varme ved at den nedsænkes i varmt vand.
  2. For at udvikle de rette smagskomponenter kræver vaniljen hurtig dehydrering og langsom gæring. Over en række uger bliver vaniljen skiftevis tørret i solen i løbet af dagen og pakket i lufttætte beholdere om natten, indtil vaniljestængerne har fået en mørkebrun farve.
  3. Vaniljen kvalitetsorteres efter længde og fugtighed, hvorefter den lagres i op til seks måneder. Denne process resulterer i, at vægten på vaniljen reduceres. Det kræver cirka seks kilo grønne vaniljebønner at producere et kilo forarbejdet vanilje.
  4. Vaniljen bliver efter forarbejdningen lagt i kasser og eksporteret via skib til en importør.


X

Vanilje produceret af børn kan ende i Danmark

4

På trods af at vanilje er verdens næstdyreste krydderi, lever vaniljedyrkerne i Madagaskar i stor fattigdom. Bønderne har ikke råd til tilstrækkelig mad, og for at få enderne til at mødes må de lade deres børn arbejde. Vanilje i danske supermarkeder stammer ofte fra Madagaskar og er med stor sandsynlighed produceret med børnearbejde.

Xidollien på ni år er blot ét ud af cirka 20.000 børn, der arbejder i Sava-regionens vaniljeproduktion.

På en hovedvej i det nordøstlige Madagaskar kommer en kvinde i laset tøj ud fra vaniljemarken. Liliane sveder, men smiler og siger venligt “hej”. To små skikkelser dukker op fra marken. Xidollien på ni år gemmer sig genert bag en vaniljeorkidé, hans tøj er hullet, og han er beskidt. Hans storebror, 14-årige Yokle slår sig vej gennem planterne med sin machete, hans kopi-fodboldtrøje med Messi på ryggen er så slidt, at man knap kan se, hvad der står.

De to børn er med i marken i dag, en mandag formiddag i oktober i Madagaskars Sava-region, landet med den største vaniljeproduktion og -eksport i verden. Omkring 80 procent af verdens vanilje stammer ifølge vaniljeimportører fra Madagaskar, og 80 procent af Madagaskars vanilje bliver produceret i Sava-regionen. Vaniljen bliver dyrket af bønder, der lever i stor fattigdom, og børnearbejde er udbredt.

“Børn, både drenge og piger, arbejder på familieejede farme, som hyret arbejdskraft på nabofarme og i vaniljeforarbejdningen”, fortæller Séverine Deboos-David, som er arbejdsmarkedsspecialist ved FN’s internationale arbejdsorganisation (ILO) i Madagaskar. ILO anslår, at cirka 20.000 børn mellem 12 og 17 år arbejder i Sava-regionens vaniljeproduktion, og at børnene udgør næsten 32 procent af arbejdskraften.

En højtstående medarbejder i et eksportfirma i Madagaskar, som ønsker at være anonym (Danwatch kender hans identitet, red.) fortæller, at store fødevareproducenter har set børn arbejde i vaniljemarkerne i Madagaskar. Firmaet, han arbejder for, eksporterer vanilje til Europa, og vaniljen ender blandt andet i Danmark.

Danwatch har derfor spurgt ni virksomheder, som sælger vanilje i danske supermarkeder, om de kan være sikre på, at den vanilje, de køber og videresælger fra Madagaskar, ikke er produceret med hjælp fra børnearbejde. Flere af virksomhederne svarer “nej”.

Verdens næstdyreste krydderi

Vanilje er verdens næstdyreste krydderi, kun overgået af safran, men pengene når ikke frem til vaniljebønder som Liliane og hendes sønner.

”Jeg ved godt, at prisen udenfor er høj, men her er det hårdt”, siger Liliane. Hun tror, årsagen til, at vanilje er så dyrt, er alle leddene, vaniljen skal igennem, før krydderiet når forbrugerne.

Inden vaniljen når frem til de virksomheder, der sælger vaniljestænger og dåser med vaniljesukker i supermarkedet, har krydderiet ofte været igennem fire led af mellemhandlere.

”Hvert led tager kommission”, siger Liliane. Hendes familie kæmper med at finde penge til de tre eneste udgifter, familien har: Mad, tøj, og børnenes skolegang.

Liliane prøver at lægge penge til side, så familien kan spise året rundt og ikke kun i månederne, efter vaniljen fra høsten er solgt.

”Vi sparer sammen til lavsæsonen, det er vi nødt til”, siger hun.

”Hvis vi har råd, kan vi spise lidt kød og købe noget nyt tøj. Hvis ikke, så spiser vi ikke kød, og køber ikke tøj”, siger Liliane, med et træk i mundvigen. For hende er det simpel logik. Med nyt tøj mener hun nye sæt. Hvert familiemedlem har ét sæt tøj, som de går i hver dag.

I dårlige tider står den på kassava, kartofler og ris hver dag. Drikkevandet får de fra den lille, mudrede å, der løber gennem deres mark.

Vaniljebonden Liliane og hendes familie spiser frokost i vaniljemarken. Ofte står menuen på kassava og intet andet.

Svært at få mad på bordet

Liliane er ikke alene om at have svært ved at få tingene til at hænge sammen. Mange af de 21 bønder, Danwatch møder i løbet af 10 dages besøg i vaniljeregionen Sava, kæmper med at skaffe mad året rundt.

Madagaskar er verdens 10. fattigste land

Ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) er Madagaskar verdens 10. fattigste land vurderet ud fra bruttonationalprodukt (BNP) per indbygger målt i købekraftsparitet (PPP), der sammenligner generaliserede forskelle i leveomkostninger og standarder mellem lande.

Liste over verdens ti fattigste lande:
Centralafrikanske Republik
Den Demokratiske Republik Congo
Burundi
Liberia
Niger
Malawi
Mozambique
Guinea
Eritrea
Madagaskar

Kilde: www.imf.org

Madagaskar er ifølge tal fra Den Internationale Valutafond (IMF) et af verdens ti fattigste lande. Den 40-årige vaniljebonde Randria fra den lille landsby Masovarika, dybt i Madagaskars jungle, griner opgivende, da Danwatch spørger, om hans familie spiser tre gange dagligt.

”Det er ikke engang tæt på”, siger han. Randria har to børn på syv og tre år.

”Vi kæmper og lider. Specielt i forhold til maden. Bare det at skaffe ris er en kamp. Det er hårdt, men vi finder en vej. Vi spiser alt, hvad der er: Kassava, bananer, vilde kartofler – altid det samme”, siger han.

Hele 93 procent af Madagaskars arbejdende befolkning har ifølge FN’s udviklingsprogram under to dollars (cirka 13 kr.) til rådighed om dagen. De fleste vaniljebønder, Danwatch møder i Madagaskar, aner ikke, hvor mange penge, de har til rådighed om måneden. Prisen, de kan få for deres vanilje, svinger fra år til år. De lever af pengene fra høsten og supplerer ellers på bedste vis med, hvad de selv kan dyrke eller finde i junglen.

Marts og april er sultemåneder

Især i marts og april har bønderne det svært. Pengene fra vaniljesalget i juli slipper op på den tid af året.

”Jeg kan skaffe noget mad, men ikke nok”, siger Randria. Han bliver stille, da Danwatch spørger til børnenes skolegang.

”For det meste kan jeg betale, men nogle gange har jeg problemer, og så sender skolen børnene hjem”, siger han skamfuldt.

Vaniljebonden Randria er nogle gange nødt til at tage sine børn ud af skolen, fordi han ikke kan betale skolepengene.

“Arbejdet med vanilje betyder, at nogle børn går glip af skolegang, og arbejdet kan være en af årsagerne til, at mange dropper ud af skolen inden den obligatoriske skolepligtige alder, som er 14 år”, siger Séverine Deboos-David fra ILO i Madagaskar.

Mange børn, som arbejder i Madagaskars vaniljeproduktion, går i skole ved siden af. Men ifølge ILO arbejder børnene også, mens de burde være i skole – især under højsæsonerne i vaniljeproduktionen.

“Der er beviser for, at grundskolebørn er fraværende fra skolen, fordi de rejser tilbage til farmen for at hjælpe til i bestemte perioder”, fortæller Séverine Deboos-David.

Ifølge ILO er der dog også nogle børn, der arbejder i vaniljeproduktionen i deres ferier for at tjene penge til at betale for deres egen skolegang. Hvis man forhindrer dem i at arbejde uden at kompensere for den manglende indkomst og uden at højne bevidstheden om vigtigheden af skolegang, risikerer man, ifølge ILO, at det går ud over børnenes adgang til undervisning.

40-årige Rosenette fra en lille landsby syd for byen Sambava har måttet tage et barn ud af skolen. Hun har ikke kunnet mærke, at vaniljeprisen på verdensmarkedet er høj i år.

”Der er ingen af de penge, der ender i min lomme”, konstaterer hun vredt.

Rosenette og hendes familie må i rismarken, hvis vaniljepengene ikke rækker, og børnene hjælper til – både i rismarken og i vaniljemarken.

”Når de har ferie eller fri fra skole, hjælper de. De begynder at hjælpe, når de er omkring 10 år”, siger hun.

10-årige arbejder i vaniljemarken

En af de børn, der går i vaniljemarken, er 15-årige Henriot. Ofte endda, fortæller han.

“Jeg rydder planter væk fra vaniljemarken med min machete”,  siger han.

Han har arbejdet i vaniljemarken et års tid, mener han. Han har ikke lært at håndbestøve vanilje endnu. Det har hans 14-årige ven Antonio til gengæld. Han har hjulpet med at bestøve vaniljeblomster i et års tid.

”Det gør jeg ofte”, siger Antonio.

Henriot er begyndt lidt sent i forhold til i andre familier. Njamany i landsbyen Masiaposa fortæller, at hans 15-årige barnebarn har hjulpet med at bestøve vanilje, siden han var 11 år.

”Det er lige nøjagtig fire år siden, jeg lærte ham at håndbestøve”, siger Njamany.

Han fortæller, at det er helt normalt, at børnene hjælper til.

”De begynder, når de er 10-12 år gamle”, siger den 76-årige mand.

I landsbyen Ambohimanarina vil 36-årige Laimy lære sin 10-årige datter at håndbestøve vaniljeorkidéerne til næste år.

”Hun er klar at hjælpe fra næste år. Til at begynde med, skal hun lære om blomsterne. Min kone eller jeg lærer hende det. Det tager fem minutter, og når hun har lært det, skal hun hjælpe til”, siger han.

Alle lærer at hjælpe med at bestøve vaniljeorkidéerne i den alder, fortæller Laimy.

I Madagaskar er det ulovligt for børn under 15 år at arbejde, og der er derfor tale om ulovligt børnearbejde, når 10-12 år gamle børn arbejder i vaniljemarkerne.

Normalt at børn dyrker vanilje

Ifølge den tidligere borgmester i vaniljemekkaet Andapa, Tombo Tam Hun Man, som opkøber, forarbejder og videresælger vanilje, er det normalt, at 10-12-årige børn hjælper til i vaniljemarken, når de er på ferie eller har fri fra skole.

”Ja, det er normalt. Forældrene ved, hvad de kan kræve af deres børn”, siger Tombo Tam Hun Man.

Tidligere borgmester i vaniljemekkaet Andapa, Tombo Tam Hun Man, siger, at det er normalt, at 10-12-årige børn hjælper til i vaniljemarken.

Vi står i hans lade, hvor den grønne vanilje bliver forarbejdet, og stoffet vanillin trækkes ud af vaniljestængerne.

Men i Europa ville det være børnearbejde?

”Ja, i Europa”, siger Tombo Tam Hun Man og tager en – tydeligt frustreret – tænkepause. ”Vi er ikke et rigt land her, det er ligesom Frankrig for 50 år siden”, fortsætter han og spørger, hvorfor vi kun snakker om børnearbejde i vaniljeproduktionen.

Børnearbejde er udbredt i mange andre sektorer i Madagaskar for eksempel i landets mineindustri og i produktionen af grus. Ifølge USA’s beskæftigelsesministerium, som udgiver rapporter om børnearbejde i produktionen af forskellige varer, arbejder 22 procent af Madagaskars børn mellem fem og 14 år.

Danwatch har blandt andet videodokumentation af små børn, der arbejder i et stenbrud. Men hele 87,4 procent af landets børnearbejde foregår i landets landbrugssektor, og USA’s beskæftigelsesministerium slår fast, at børnearbejdet især er udbredt i vaniljeproduktionen.

Vaniljeeksportør bekræfter børnearbejdet

I eksportleddet er de også fuldt ud klar over, at børn er involveret i vaniljeproduktionen. En højtstående ansat i et stort eksportfirma har sagt ja til at stille anonymt op til interview (Danwatch kender hans identitet).

Han fortæller, at firmaet blandt andet eksporterer til Europa, og at noget af vaniljen nærmere bestemt ender i Danmark og Sverige.

Eksportvirksomheden køber vanilje i Sava-området – det samme område, som Danwatch gennem 10 dage har undersøgt forholdene i. Danwatch konfronterer eksportøren med, at der er stor sandsynlighed for, at vaniljen fra området er produceret af børn.

”Langt størstedelen af arbejdet bliver udført af ejerne og ansatte, børnene er der for at lære. De hjælper, men ikke med størstedelen”, siger han.

Eksportøren fortæller, at hans firma har haft besøg af store globale fødevareproducenter, som så børnene arbejde i vaniljemarkerne.

”De kom i august, og det er skoleferien, så de så børn hjælpe deres forældre”, siger han.

Ved ikke om vaniljen er produceret af børn

Danwatch har spurgt ni virksomheder, som sælger vanilje i danske supermarkeder, om de kan være sikre på, at vaniljen, de køber og videresælger fra Madagaskar, ikke er produceret med hjælp fra børnearbejde.

Dansukker samt Dansk Supermarked, som blandt andet sælger vanilje med deres eget mærke Princip!, svarer “nej”. Virksomhederne Tørsleff, Dr. Oetker og Inka Food har ikke ønsket at svare på spørgsmålet. Heller ikke dagligvarekæderne Dagrofa, der sælger vanilje med deres eget mærke First Price, Coop, der sælger vanilje med deres egne mærker Coop- og Änglamark, og Irma, der sælger vanilje med mærket Irmas, har ønsket at svare.

Urtekram svarer som de eneste, at de kan være sikre på, at den vanilje, de sælger fra Madagaskar, ikke er produceret med børnearbejde, da al deres vanilje fra Sava-regionen er Fairtrade-mærket, og de derfor ved, hvilke kooperativer af vaniljefarme deres vanilje stammer fra.

Adspurgt, hvordan de kan være sikre, svarer Urtekram, at de stoler på Fairtrade-ordningen “og det tætte og stærke leverandørsamarbejde, som vi har”. Coops Änglamark-vanilje er ligesom Urtekrams Fairtrade-certificeret.

På trods af at børnearbejde ifølge ILO er velkendt i vaniljeindustrien, svarer mange af virksomhederne, at de ikke kendte til problemerne med børnearbejde i Madagaskars vaniljeproduktion inden Danwatchs undersøgelse.

“Vi er ikke bekendt med, at der skulle foregå de forhold, I nævner”, skriver Henrik Andersen, administrerende direktør i Haugen-Gruppen AS Denmark, som Tørsleff er en del af.

Ifølge professor i virksomheders samfundsansvar ved CBS, Andreas Rasche, har virksomhederne imidlertid et ansvar for at lave en grundig risikovurdering, så de kender til risikoen for børnearbejde, når problemerne er udbredte i produktionen af varen, de sælger.

“Det er virksomhedernes ansvar at have et grundigt kendskab til hele deres varekæde. Hvis de havde et grundigt kendskab til varekæden, havde de formodentlig også kendt til problemerne med børnearbejde”, siger Andreas Rasche.

Ifølge Andreas Rasche risikerer virksomhederne at være medskyldige i menneskerettighedskrænkelser, når ikke de har lavet tilstrækkeligt grundige risikovurderinger.

“Ifølge FN’s retningslinjer er virksomhederne ansvarlige, hvis de burde have haft kendskab til problemerne. Det er ikke nogen undskyldning, at de ikke kender til problemerne, fordi de ikke har tilstrækkelige systemer for risikovurdering på plads”, siger han.

Dansk Supermarked kendte ligesom blandt andet Tørsleff ikke til børnearbejdet, men ifølge Dansk Supermarked er det uacceptabelt.

“Leverandører skal overholde vores Code of Conduct (etiske retningslinjer, red.), som udtrykkeligt forbyder børnearbejde”, skriver Dansk Supermarked.

“Virksomhederne kan have et ansvar i forhold til ulovligt børnearbejde i deres varekæde. De burde have undersøgt risikoen. Det er en slags grov uagtsomhed, kan man sige. Lektierne er ikke lavet”, siger menneskerettighedsadvokat Poul Hauch Fenger.

Efter at have fået kendskab til problemerne med børnearbejde i Madagaskars vaniljeproduktion, vil Dansk Supermarked bede leverandører af deres Princip!-produkter om at dele oplysninger om de enkelte producenter, så de kan få foretaget kontrolbesøg på de vaniljefarme, der leverer til Dansk Supermarked. Dansukker vil også tage kontakt til deres leverandører og diskutere, om de skal ændre praksis:

“Vores princip, såfremt vi finder, at skadeligt børnearbejde forekommer, er at engagere os i en løsning”.

Der er mange led af mellemhandlere fra vaniljebønderne til de danske supermarkeder.

Mellemhandlere tjener gode penge

Madagaskars flere end 80.000 vaniljedyrkere bor i små landsbyer langt ude i junglen, hvor vejene er ufremkommelige. Når bønderne skal sælge deres vanilje, bliver de opsøgt af såkaldte kollektører. Unge mænd fra området, der kører de ufremkommelige veje tyndt på motorcykler i jagten på den billigst mulige vanilje.

En varm eftermiddag i Sambava møder Danwatch 20 kollektører i et skur i centrum af byen, hvor de holder til. Kollektørerne er kritiske over for at stille op til interview, men efter en lang diskussion om, hvorvidt de skal tale, og især om hvem der skal tale for dem, får Danwatch lov til at interviewe kollektøren Landahy, som dog ikke vil oplyse sit efternavn. Resten af kollektørerne stiller op rundt om og lukker det lille skur til med deres kroppe. Landahy arbejder i området omkring Sambava og når ud til 20-30 bønder på en god dag.

”Og så leder jeg efter en big boss at sælge vaniljen videre til. Jeg sælger til den bedste pris, nogle gange til andre kollektører, nogle gange til eksportører”, siger Landahy og nævner et par stykker.

Landahy er stolt af sin forretning. Der er god fortjeneste, når han sælger vaniljen videre, for han kan typisk forhandle sig til at få vaniljen billigt fra bønderne.

”20 procents margin, minimum, men jeg kan godt bede om mere”, siger han.

Landahy ved ikke, hvor hans vanilje ender, når først han har solgt den videre.

”Jeg aner det ikke, og jeg er ligeglad. Jeg stiller ikke for mange spørgsmål”, siger han.

Aner ikke hvor vaniljen stammer fra

Varekæden for vanilje består af mange led og er uigennemsigtig. Småbønderne, der producerer vanilje, kender typisk kun den kollektør, de sælger til, men ved ikke, hvem der eksporterer deres vanilje, eller hvor vaniljen bliver eksporteret hen. Omvendt aner eksportørerne typisk ikke, hvilke småbønder der har produceret den vanilje, de eksporterer.

Børnearbejde er udbredt  i Madagaskar

Næsten hvert fjerde barn i alderen 5-14 år i Madagaskar arbejder. Det drejer sig om op mod 270.000 børn af de over en million børn i aldersgruppen.

Langt størstedelen af børnearbejdet i Madagaskar foregår i landbrugssektoren. Her arbejder børn med produktion af forskellige afgrøder såsom te, vindruer og kakao, men børnearbejdet er særlig udbredt i vaniljeindustrien.

Kilder: ILO og USA’s beskæftigelsesministerium

Danwatch møder Radesh, som ejer det indiske eksport-firma ORCID. Han fortæller, at han kun kender de kollektører, han køber vaniljen fra, men at han ikke ved, hvor de har fået vaniljen fra. Ifølge ham er det derfor umuligt at spore vaniljen til den enkelte bonde.

Han fortæller, at importørerne og fødevareproducenterne, han sælger til, ikke spørger til, hvilke farme vaniljen kommer fra.

”De spørger, hvilket land vaniljen stammer fra og normalt kun om prisen”, siger han.

Danwatch har spurgt ni virksomheder, som sælger vanilje i danske supermarkeder, om de kan spore deres vanilje tilbage til de enkelte vaniljefarme, der har produceret vaniljen.

Dansk supermarked svarer “nej”, mens Tørsleff og Dr. Oetker svarer, at de kun kan spore vaniljen til eksportøren i Madagaskar. Urtekram svarer, at de kender navnene på samtlige af de kooperativer af vaniljefarme i Madagaskar, som vaniljen, de køber og videresælger, stammer fra, da deres vanilje er Fairtrade-certificeret. Coops Änglamark-vanilje er ligeledes Fairtrade-certificeret.

“Virksomheder er forpligtede til at vide, hvor deres produkter stammer fra – også selvom produktionen er spredt ud på mange småbønder. Ellers kan virksomhederne ikke lave en grundig risikovurdering af menneskerettighedskrænkelser i deres leverandørkæde”, siger Andreas Rasche.

Efter Danwatchs undersøgelse vil Dansukker og Dansk Supermarked gøre mere for at kende hele deres varekæde og de vaniljefarme, som de køber fra.

“I første omgang vil vi tale med vores leverandør om, hvad der er muligt”, skriver Dansukker og fortsætter: “Afhængig af hvad udfaldet er, beslutter vi, hvad vi evt. skal gøre mere for at bidrage til en ansvarlig vaniljevarekæde i Madagaskar”.

“Hvis vores private label leverandør ikke kender producenterne, kan han ikke oplyse dem til os, og en private label-leverandør, der ikke kan/vil oplyse sine producenter, vil vi være nødt til at revurdere vores samarbejde med”, skriver Dansk Supermarked.

Coop skriver desuden, at Danwatchs undersøgelse er medvirkende til, at de nu vil skærpe deres indsats dels ved tættere dialog med leverandøren, opfølgende kontrolbesøg og ved at arbejde på at få større indblik i varekæden.

I modsætning til Dansukker, Urtekram, Coop og Dansk Supermarked, har de fleste af virksomhederne ikke ønsket at svare på, om de i fremtiden vil gøre mere for at kende hele deres leverandørkæde og de enkelte vaniljefarme, som deres vanilje stammer fra.

Arbejdende børn i Madagaskar

Tal fra Madagaskars 2012 National Child Labour Survey, der blev støttet af FN’s Arbejdstagerorganisation (ILO), viser, at landet har 2,03 millioner økonomisk aktive børn i alderen 5-17 år, hvilket repræsenterer 28 % af aldersgruppen.

De fleste af Madagaskars vanilje-producerende regioner havde højere rater af børnearbejde end landsgennemsnittet. I de syv vanilje-producerende regioner var der 594.000 økonomiske aktive børn, hvoraf 588.000 (89 procent) arbejdede i landbrugssektoren, herunder vaniljeindustrien.

I 2011 lavede ILO en undersøgelse af børnearbejde i vaniljeindustrien i Madagaskars Sava-region. Undersøgelsen bekræftede, at der er børnearbejde i vaniljeindustrien og estimerede, at omkring 20.000 børn i alderen 12-17 år arbejder med produktion af vanilje, og at børnene udgør næsten 32 procent af vaniljeindustriens samlede arbejdsstyrke.

Kilder: ILO og USA’s beskæftigelsesministerium

Myndighederne kender problemerne

Madagaskar har ratificeret FN’s kernekonventioner om børnearbejde, og i 2015 forpligtede myndighederne sig til at intensivere kampen mod børnearbejde.

“Ministeriernes mandater til at håndhæve lovene om børnearbejde og til at yde hjælp til ofre har været ret veletablerede, selvom midlerne til at opfylde mandaterne er utilstrækkelige”, fortæller Séverine Deboos-David fra ILO i Madagaskar.

I Madagaskar er børnearbejde et følsomt emne, fortæller Bety Florent, der er leder af den lokale afdeling af myndighedernes børnearbejdskomittee (CRLTE), som refererer direkte til Madagaskars regering.

“Madagaskar er et fattigt land, og børnearbejdet er en konsekvens af fattigdom”, siger hun.

Børnearbejdskomiteen i Sava blev nedsat i 2011, og i 2012 lancerede CRLTE en regional plan for at tackle børnearbejde i vaniljeregionen.

Ifølge Bety Florent gør myndighederne i Madagaskar meget for at bekæmpe børnearbejdet, men indsatsen er stadig ny:

”Vi er stadig på et indledende stadie. Der er ingen effektive initiativer endnu, men dét, vi har gjort, er at involvere alle de relevante spillere, producenter, bønder, borgmestre og ledere af bøndernes foreninger”, siger hun og fortæller, at de desuden har fået udarbejdet et dokument, som nye eksportører skal skrive under på. Dokumentet forpligter eksportørerne til at engagere sig i kampen mod børnearbejde.

”På grund af den forpligtelse har eksportørerne nu ansvaret for at kende til leddene til bønderne”, siger Bety Florent, men erkender samtidig, at myndighederne ikke ved, om eksportørerne rent faktisk kender leddene i varekæden ud til bønderne.

”Med de ressourcer vi har nu, kan vi ikke vide det”, siger hun.

Drømmer om et andet liv for børnene

For vaniljebønderne er der lange udsigter til bedre levevilkår. Men dem, Danwatch har talt med, håber alle, at deres børn får en bedre fremtid. Tilbage på vaniljemarken hos Liliane, ni-årige Xidollien og Yokle er frokosten ved at være forbi.

”Jeg ville elske, hvis de fik en uddannelse, men jeg ved ikke, om det er muligt, så jeg lærer dem alt, hvad jeg kan”, siger Liliane.

Rosenette har det på samme måde.

”Jeg vil ikke have, at de bliver vaniljebønder, men måske er det dét eneste, jeg kan lære dem. Det er allerede hårdt for os nu, det er frygteligt at tænke på, at de ender i samme båd”.

Båden Rosenette taler om, sejler i fjendtligt farvand. Mange led skal have en bid af kagen, før vaniljen ender på et dansk køkkenbord. Vaniljebønder, som Rosenette, Liliane, Randria og deres børn lever videre i fattigdom, mens marts nærmer sig med hastige skridt, og maden langsomt, men sikkert slipper op.

 

LÆS ANDEN DEL AF UNDERSØGELSEN
‘VANILJENS SKJULTE PRIS – BUNDLØS GÆLD OG BØRNEARBEJDE’ HER

Styrk Danwatch

Donationer fra privatpersoner og fonde gør en verden til forskel for os, og dit bidrag er med til at sikre, at vi fortsat kan sætte fokus på menneskerettigheder og miljø i globalt perspektiv.

Du kan blive bidragyder enten via et engangsbeløb med Mobile Pay tlf.: 81550076, et fast månedligt eller årligt beløb. Vi takker for dit bidrag.

Bag Om Undersøgelsen

5

Sådan undersøgte Danwatch forholdene for Madagaskars vaniljebønder:

- Danwatch har besøgt Madagaskar i oktober 2016 i sæsonen, hvor vaniljeorkidéerne bliver håndbestøvet.

- Danwatch har besøgt vaniljefarme, interviewet 21 vaniljebønder, børn der arbejder med vanilje, kollektører, som videresælger vanilje, forarbejdere af vanilje, vaniljeeksportører og de lokale myndigheder.

- Danwatch har foto- og videodokumentation, som viser, at børn arbejder i vaniljemarkerne. Danwatch har desuden interviewet vaniljebønder, som fortæller, at deres børn arbejder med vaniljedyrkningen, og Danwatch har også interviewet børn, som selv fortæller, at de arbejder med vaniljedyrkningen.

- Danwatch har spurgt seks virksomheder, som sælger vaniljeprodukter i danske supermarkeder og tre dagligvarekæder, som sælger vanilje under deres egne mærker, om deres politik for indkøb af vanilje fra Madagaskar i forhold til børnearbejde, fattigdom, gældsspiraler og tyveri.

- Danwatch har kortlagt varekæden for vanilje fra Madagaskar til danske supermarkeders hylder og kan konkludere, at virksomheder, der sælger vanilje i danske supermarkeder, hverken ved med sikkerhed, om deres vanilje er stjålen, produceret med børnearbejde eller af bønder fanget i gældsspiraler. Det sker på trods af, at virksomhederne i deres egne etiske retningslinjer blandt andet forbyder børnearbejde.

- Danwatch har forelagt undersøgelsens indhold for en advokat, en international ekspert i migration og tvangsarbejde og en professor i CSR og fået deres vurdering.

1

Du risikerer at købe stjålen vanilje dyrket af børnearbejdere

2

Vaniljens lange rejse til Danmark

3

Hver eneste vaniljeorkidé skal håndbestøves

4

Vanilje produceret af børn kan ende i Danmark

5

Bag Om Undersøgelsen